menu
tilbageDer er en næsten magisk aura over personer som fortæller at de selv brygger øl.
Det er nu ikke så svært at blive brygger. Her følger en kort beskrivelse over, hvordan man selv begynder at brygge øl, som kan konkurrere med selv det bedste der kan købes.
Hjemmebryggere - folk som selv sysler med at brygge øl - kan deles op i to typer:
Den ene er folk som prøver at slippe let over de mest besværlige processer.
Den anden type går mere op i at have styr på alle led i brygningen.
Følger du beskrivelsen på denne side, vil du havne i den første kategori. Hvis brygning virkelig fænger, så vil du løbende kunne skifte over til den anden type brygger. Men det kan også sagtens lade sig gøre at vedblive med at gøre tingene nemmest muligt. Selv 'rigtige' bryggerier holder sig ikke tilbage, hvis det er muligt at skyde genveje i brygningen, så længe det ikke går ud over det færdige resultat.
Beholderen har et låg (2) som skal kunne slutte helt tæt. I låget er et gærrør (3), som sørger for at overtryk kan slippe ud af beholderen, uden der kan slippe luft (og urenheder) ind.
I bunden af beholderen er en hane (4), så man kan få det (næsten) færdige øl ud.
Sammen med hanen følger også et rør, som monteres på hanen når det bliver tid at tappe øllet.
Det er en fin ting, hvis beholderen også har et termometer. Det er typisk et der klistres på siden af beholderen, som kun kan vise en cirka-værdi, men det er også fint nok.
Ud over beholderen består et brygsæt typisk af en langskaftet ske og en vægtfyldemåler.
Hvis ovenstående er på plads, har du brug for en masse tomme flasker. Et typisk bryg er på omkring 20 liter (23 liter, hvoraf lidt ikke kan bruges), så du skal have fat i omkring 40 halv-liters flasker - eller endnu flere, hvis du vil benytte 33 cl flasker. Hvis du benytter flasker som skal lukkes med kapsel, skal du også have kapsler og en kapselpåsætter. Hvis du vælger en manuel model, så koster den ikke meget - og du vil måske senere erfare, at kapselflasker er en del nemmere at rengøre end dem med patentprop.
Da der er tale om en væske som skal stå et stykke tid og gære - og efterfølgende eftergære på flaske - er det meget, meget vigtigt at tænke i renlighed.
Derfor vil det være en overvejelse værd at anskaffe f.eks. isophor, som kan fås i butikker med brygudstyr, og som er en hjælp i forbindelse med rensning af flasker og brygbeholder.
Det vi skal lave her, er ekstraktbrygning, så der skal anskaffes en bøtte ekstrakt og (mindst) en pose spraymalt. Begge dele har butikken med brygudstyr.
Hvis der ikke allerede fulgte en bøtte ekstrakt med i brygsættet, så vælg en almindelig ale til det første bryg.
Når du handler ind, så overvej at købe sukker til eftergæring. Det er 'bare' sukker, men kan fås i bolcher som er målt af til lige netop dette formål.
Stil alt udstyr og alle ingredienser frem - bort set fra flaskerne, dem får du først brug for, når øllet skal tappes.
Og så går vi i gang:
Alt udstyr som kan tåle kogende vand, kan ligge i en gryde og blive kogt igennem.
Udstyr som ikke kan tåle det, kan i stedet komme i væske med idophor. Jeg plejer at skylle det efterfølgende under den kolde hane, for at minimere risikoen for afsmag af isophor. Det er ikke farligt, men øllet skal ikke smage af det.
Tag plasticlåget af bøtten med ekstrakt. Under det ligger en lille vejledning og et brev med gær.
Sæt bøtten i en kasserolle eller gryde med lidt vand, og varm det op.
Åbn bøtten med en dåseåbner og hæld indholdet ned i brygbeholderen.
I opskriften som fulgte med ekstraktet står sikkert at der skal tilsættes et kilo sukker. Her kan du i stedet tilsætte et kilo spraymalt.
(Skulle du "komme til" at tilsætte mere sukker/spraymalt end der står i vejledningen, så betyder det at øllet får ekstra alkohol ... men overdriv ikke - det er ikke sikkert at gæren kan holde til det).
Så skal der en grydefuld rigtig varmt vand i, hvorefter det hele røres rundt med den langskaftede ske.
Indtil nu har det været så varmt, at svampe og bakterier ikke har kunne holde ud at leve i væsken. Men herefter skal tingene går lidt hurtigt og kun med brug af rengjort udstyr.
Der fyldes vand fra vandhanen op i brygbeholderen, så den samlede mængde bliver 23 liter (eller hvad der nu står i opskriften). Dette får temperaturen til at falde, hvilket er nødvendigt for at gæren kan fungere.
Rør rundt i beholderen, og udtag herefter lidt væske til vægtfyldemåleren.
Tilsæt gær og luk låget til beholderen tæt til.
Fyld vand i gærrøret og monter det i låget.
Så kan du tage det roligt igen.
Mål vægtfylden af den udtagne væske og notér resultatet ned, sammen med datoen.
Efter ca. 10-12 dage kan du tage en ny måling, og igen et par dage efter. Hvis de to målinger er ens, er øllet klar til at blive tappet.
Er målingerne ikke ens, så lad øllet blive i beholderen, og tag nye målinger i dagene herefter. Hvis du er utålmodig og tapper øllet for tidligt, risikerer du sprængte flasker!
Efter to ens målinger er det tid at tappe øllet på flasker!
Alle de rengjorte flasker stilles klar.
Hvis der skal kapsel på, så lægges kapsler og kapselpåsætter frem. Lad kapslerne blive i posen - ikke noget med at hælde dem alle ud, så de fanger vildtflyvende svampe og bakterier.
Har du købt sukkerbolcher, kan de smides ned i flaskerne, svarende til den anbefalede mængde. Alternativt kan man hælde en nøje afmålt mængde sukker i flaskerne, eller regne den totale sukkermængde ud og tilsætte denne til beholderen lige før der tappes.
Og så skal der tappes!
Har du lidt alkohol stående, kan du snuppe en smule i et snapseglas, og holde det op mod hanen. Bare som en ekstra sikkerhed for at der heller ikke sidder vildtgær eller andet dér, som kan give dårlig smag til øllet.
Røret til tapning sættes på hanen, som herefter kan åbnes uden at øllet render ud på gulvet. Sørg dog alligevel for at have en spand under, da det kommer til at dryppe lidt.
En flaske holdes op mod hanen, så tapperøret når bunden af flasken. Dette åbner for øllet, der i løbet af ganske kort tid har fyldt den første flaske.
Den fjernes og der sættes straks kapsel eller prop på.
Derefter fortsættes, flaske efter flaske, indtil der kun er en smule øl tilbage i beholderen mellem hane og bund.
Mangler du lige at få fyldt den sidste flaske, så kan du tippe beholderen en smule. Men vær ikke for grådig. Der er bundfald og død gær, som ikke skal med over i flaskerne.
Beholderen og resten af brygudstyret vaskes af, så det er klar til næste gang.
Flaskerne stilles lunt nogle dage, for at der kommer gang i eftergæringen. Herefter kan de stilles køligere (men ikke meget koldt).
Efter en måneds tid kan du prøve at åbne en flaske. Åbn den udenfor eller over vasken, for det tilfælde at noget er gået helt galt, og hele flaskens indhold ryger op som et springvand.
Hvis øllet ligner og lugter som øl, så skal der smages!
Der skal være bobler i øllet, men det gør ikke noget, hvis den virker rå og ufærdig. Så længe den smager som øl, er det godt. Så kan resten af flaskerne ligge lidt længere, hvis du tror på at de har gavn af det.
Vil du kende alkoholmængden i øllet, skal du bruge dine tidligere målinger af vægtfylden:
Tag det første tal og træk det sidste tal fra. Dette resultat ganger du med 0,132.
Eksempel:
1052 - 1010 = 42
42 x 0,132 = 5,5%
Hvis du vil have etiketter på flaskerne, så er det bedst at udskrive dem på en laserprinter, da blækprint ikke har det for godt med væske.
Etiketterne kan klistres fast med skummetmælk!
Skål! - Og god fornøjelse!