|
|
|||
menu | Inverness, Skotland | tilbage | ||
Indhold: |
Rejse til Inverness i Skotland, juli 2006
Det tager 1½ time at komme fra København til London – og det tager ca. 11 timer at komme fra København til Inverness i Skotland. Hvad?, tænker du nok. Skotland ligger da ikke sååå meget længere væk end London. Jo, ser du …. Hvis man tager den lange omvej til Skotland, så tager det 11 timer: ½ times taxakørsel til lufthavnen + 2½ times ventetid i Kastrup lufthavn + 1½ times fly fra København til Heathrow + 1½ times buskørsel fra Heathrow til Gatwick + 3 timers ventetid i Gatwick + 1½ times fly fra Gatwick til Inverness + ½ times taxakørsel fra Inverness lufthavn til vores Bed & Breakfast = i alt 11 timer. Man kan også tage den lette løsning: Fly fra Kastrup til Aberdeen og tog i 1 time til Inverness, men hvem har lyst til at være dovne og tage den lette løsning?? ;o) Næ, nej …. Min søn Alexander og jeg er alt andet end dovne, så vi tog selvfølgelig den lange omvej til Inverness, da vi i sommeren 2006 tog på en 5 dages tur til Skotland. Skotterne plejer at sige, at der kun findes 3 slags vejr i Skotland: Det regner – Det har lige regnet – Det begynder snart at regne !! Og de har ret! Det regnede mere eller mindre hele tiden i alle de dage, vi har i Skotland. Der findes jo, som en klog mand har sagt, intet dårligt vejr – kun dårlig påklædning. Så Alex og jeg skyndte os straks at købe et par regnjakker :o)
Vi boede på Park Hill Guest House, som er et pænt stort Bed & Breakfast med hele 7 værelser! :o) De havde plads til 19 gæster, og de andre B&B på vejen havde kun plads til 8-10 gæster :o) Park Hill Guest House ligger lige i centrum af Inverness. Man skal bare 1 minut ned af en trappe, så står man lige midt i hjertet af Inverness.
Værtsparret, Sherry og Shaun, sørgede selv for alt i huset, lige fra check-in til rengøring. Med i prisen på de 25£ pr. person pr. nat var der også engelsk/skotsk morgenmad. Udover det almindelige toastbrød, cornflakes, havregryn, frugt, yoghurt, kiks og juice kom Sherry også hver morgen med en tallerken med engelsk pølse, stegt tomat, bacon, bønner i tomat og spejlæg. Med så få gæster at holde øje med, er det nok ikke så usædvanligt, at Sherry sidste dag kom ind med tallerkenen til Alex UDEN den stegte tomat. For som hun sagde: Jeg kan se, at du altid levner tomaten, så nu får du din morgenmad uden :o Se DET ville man nok aldrig have opleve på et hotel! :o) Inverness er en lille by med ca. 60.000 indbyggere. Det ligger på den bedste placering i Skotland – lige ved Loch Ness og det skotske højland. Overalt er der træer og floder at se. Smadder flot natur.
På vores første dag i Inverness skulle vi selvfølgelig på Nessie-jagt. Alex var overbevist om, at han ville få et foto med hjem af det berygtede Loch Ness uhyre. Bagefter måtte han dog skuffet erkende, at han vist slet ikke fik set Nessie. Vi fik dog at vide af guiden på Loch Ness-turen, at Nessie faktisk holder sommerferie i hele juli måned. Se se ….. DET er da en forklaring, man kan tage og føle på! :o) Vi tog med et selskab, som hedder Jacobite, til Loch Ness. Jacobite er bare én af mange selskaber, som arrangerer ture på loch’en, men de har vist vundet nogle priser for deres gode ture - og så var det for resten også den første brochure, jeg fandt med Loch Ness ture … så det blev Jacobite! :o) Mødestedet var byens Turist Information, hvor vi blev samlet op i en af Jacobite’s egne sølvgrå busser. Buschaufføren var så skotsk, at selvom vi anstrengte os meget, så forstod vi ikke et kvæk af, hvad han sagde på vej til båden …. Skotsk accent er altså meget anderledes end almindelig engelsk. Vi kom ombord på båden og fandt ud af, hvor mange amerikanere og japanere, som rent faktisk finder deres vej til den lille skotske by. Lidt underligt at tænke på, at en japansk familie kan sidde og planlægge deres sommerferie til Europa, og så i stedet for Paris, London eller en anden storby, vælger de en lille skotsk by gemt i det skotske højland :o) Sejlturen tog 4 timer og tog os først ud på River Ness. River Ness og Loch Ness ligger ikke i samme vandstandsniveau, så for at komme ud på selve loch’en skal man igennem et slusesystem, som vist også findes på de hollandske kanaler.
Ude på selve Loch Ness er der en storslået udsigt. Loch’en er kæmpestor og meget dyb. Den er faktisk så dyb, at vandet overalt ser helt sort ud. Man kan INTET ane under vandoverfladen. Guiden på båden sagde, at loch’en faktisk er så dyb, at den kan rumme 3 x jordens befolkning – og så ville der stadig være plads til alle myterne og sagnene. :o) Det er da facts som er til at forstå. ;o)
Undervejs på turen fik vi en masse at vide om søen, en masse vind i håret, lidt regn og en del Irn Bru at drikke. Selvom det umiddelbart kunne lyde til at være en farlig drik, så er Irn Bru faktisk en appelsin sodavand. Det er den skotske national sodavand, og det bliver faktisk solgt flere Irn Bru i Skotland end Coca Cola …. Tag den! :o)
Cirka halvvejs på loch’en kommer man til Urquhart Castle (udtales: jøøørkøørt).
Urquhart Castle blev brugt af skotterne dengang hvor skotterne og englænderne ikke ligefrem var super gode venner. Det blev brugt til at holde englænderne væk – om det lykkedes så godt ved jeg ikke, for Urquhart Castle ser godt nok lidt sønderbombet ud :o)
Loch Ness ligger et sted, hvor der altid er gang i bølgerne. Og med det sorte vand kan jeg da forestille mig, at man med lidt god fantasi kan se halen af Nessie. Der går historier om både som er sunket og
bagefter kommet op igen med bid-mærker i. På indersiden af toiletdøren på båden var der et skilt, som jeg bare måtte have et foto af …. Se DET er da humor.
På vores 2. dag ville vi på delfin-safari. Som der stod om turen i brochurer, så var der nærmest delfin-garanti, meeen da det jo er naturen, så kunne man ikke altid regne med det :o) Turen gik ud på den del af River Ness, som ender ude i havet. Skøn tur som foregik på lidt større og lidt mere åbent vand end Loch Ness turen.
Selvom kaptajnens 10-12 årige søn gjorde sig umage med kikkerten for at finde nogle delfiner, så forblev de væk (mon de holder sommerferie samme sted som Nessie??) :o) Vi fik dog set 2 sæler …. Og selvom jeg ikke selv betragter sælen som et hurtigt dyr, så var de alligevel hurtigere end mit kamera :o) Da vi kom i land igen, havde Alex og jeg besluttet os for at tage i biografen og se ”Pirates of the Caribbean 2” (3 dage inden den fik premiere i Danmark). Den gik i Inverness’s biograf Vue, som ifølge vores kort over Inverness nok lå sådan cirka 10-15 minutters gang fra centrum. Men men men …. Den kære Jim McIntyre, som havde tegnet kortet over Inverness har åbenbart ikke troet at nogen kunne finde på at gå i biografen, så for at gøre det nemmere, havde han tegnet det hele på kortet …. Men målestoksforholdene var bare ikke ens på hele kortet. Selve den del af vejen som gik ud til biografen havde han formået at få komprimeret så godt, at det så helt naturligt ud på kortet. Så turen, som vi troede max ville tage 15 minutter, tog 50 minutter! :o) Med en motortrafikvej på vores venstre side det meste af turen …. :o)
På den midterste del af kortet tager det ca. 10 minutter at gå 1 cm. Yderst til højre – lige i midten tager 1 cm ca. 50 minutter at gå :o) Det er vist ikke et kort efter Krak’s forhold :o) Nå, men vi kom da hen til biografen Vue langt om længe. Filmen var startet 5 minutter inden vi kom, men som manden i billetlugen sagde, så er der jo masser af reklamer, inden filmen går i gang, så I kan godt nå det. Vi fik billetterne og skyndte og igennem billetkontrolløren. Jeg fik kigget på billetterne, og der stod intet om, hvilke sæder vi skulle sidde på. Kontrolløren sagde, at det kunne vi selv bestemme. Glade gik vi mod biografen, og ankom til en stop-fyldt kulsort biografsal. Danske biografer har trods alt lidt lys under reklamerne, og faktisk også under selve filmen, men denne biograf var kul-sort. Man kunne intet se, man kunne ikke se, om man var ved at vælte over en eller anden eller om der pludselig kom en trappe. Det kan da godt være, at der var 2 ledige sæder længere oppe i salen, men de ledige sæder vi kunne føle os frem til var på 2. række, så der satte vi os :o)
Her kan man se, hvor langt ude vi egentlig kom på vores store biograf-vandring :o) Vi var ude, hvor det nærmest var en flersporet motortrafikvej med INGEN andre gående end os.
Selve Inverness har masser af Bed & Breakfast til rimelige priser fra ca. 18-35£ pr. nat pr. person (vi gav 25£ pr. nat pr. person på Park Hill Guest House). Et guest house er det samme som et B&B. Inverness’s turist kontor ligger centralt i byen tæt ved River Ness. På turist kontoret kan man købe billetter til næsten alle de ture man kan komme på. Dog skal delfin-safari turen købes direkte hos arrangøren. I Inverness er der nogle røde London dobbeltdækkerbusser, som kører rundt som guidede turist busser i hele byen. Billetten gælder for 24 timer og skal købes, når man stiger på bussen på et af de 15-16 busstoppesteder der er i byen. Der er både en busstation i centrum af byen, som kører til nogle af de omkringliggende byer. Banegården ligger næsten ved siden af busstationen. Herfra kan man tage toget til bl.a. Aberdeen, Edinburgh osv. Aberdeen er bl.a. byen man kan flyve til fra København, og derefter tage den nemme tur med toget til Inverness. Det tager ca. 1 time. Af mad og drikke kan selvfølgelig nævnes Irn Bru, whisky og øl. Vi nåede aldrig at smage den skotske specialitet haggis …. Men det var nu nok mere fordi vi i det lille lokale fly vi var med fra Gatwick til Inverness snakkede med en del skotter, og de sagde at det ikke var værd at sætte tænderne i :o) Man kan også få en Bridie, som er hakket kød og grøntsager indbagt i en slags butterdej – rigtig lækkert. Vejret i Skotland kan man aldrig regne med. Tag altid en let regnjakke med og godt fodtøj, hvis nu turen går op i det skotske højland. Vi fløj til Inverness med British Airways. Flybilletter for 2 fly ud og 2 fly hjem for både Alex og jeg blev 4.300 kr. inkl. Afbestillingsgebyr i juli måned. Det smarte ved at flyve med British Airways er at de har self-check-in båse i lufthavnene, inkl. Kastrup Lufthavn. Man går hen til self-check-in båsen, sætter f.eks. sit Dankort ind som identifikation, og så følger man ellers instrukserne på skærmen. Den kommer også og foreslår sæder i flyet, hvor man så man ændre det, hvis man f.eks. hellere vil have vinduesplads. Til sidst skriver den boarding-pass ud. Man går derefter hen til et bagage-drop, hvor man viser sit boarding-pass, så sætter de en seddel på kufferten og man får derefter en bagagekvittering. Alt i alt tog det ca. 3-4 minutter. Til sammenligning stod de andre passagerer i kø i en time i den almindelig check-in til British Airways. Et lille fif: I mellem Terminal 2 og Terminal 3 i Kastrup Lufthavn (lige ved siden af 7 Eleven) ligger der et security check-in, hvor der ALDRIG er kø. Alle folk tager altid de security check-in steder som er i selve terminalerne, og der er meget, meget lange køer ved. Faktisk var sommeren 2006 den sommer, hvor nogle mennesker stod så længe i kø, at de ikke kom med deres fly. Det var en fornøjelse at rejse med British Airways. Søde stewardesser og de engelske kaptajner havde masser af humor. Når du hæver penge i de Skotske hæveautomater (som er lige så let som i Danmark), skal du være opmærksom på, at det er skotske pund-sedler, som kommer ud. De har samme værdi som de engelske pund-sedler, og kan også benyttes i resten af Storbritannien. Man kan betale med Visa-kort i næsten alle butikker, og der er masser af banker og hæveautomater i hele Inverness. Du skal bare være opmærksom på, at du kun kan hæve 200£ om dagen i kontanter :o) Bussen som kører i pendulfart imellem Gatwick og Heathrow hedder National Express og de kører fra busholdepladsen og terminal 4 i Heathrow og til både nord- og sydterminalen i Gatwick. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du lander i terminal 1, 2 eller 3 i Heathrow, så skal du først hen til busholdepladsen for at kunne komme med bussen. Ved terminal 4 holder bussen lige uden for ankomsthallen. Det koster 18£ pr vej pr person. Den kører i myldretiden hver halve time. Man skal beregne mindst 3 timer fra det første fly er landet til seneste check-in er på det næste fly man skal med. Vi havde 5 timer, og det var faktisk rigtig fint, for så var der ingen hast og vi kunne stille og roligt gå rundt og købe ind i lufthavnene. Lufthavnen i Inverness er MEGET lille. Da vi ankom var direktøren for lufthavnen og en enkelt servicedame til stede. De var meget opmærksomme på, at vores taxaer kom, og lige inden de låste lufthavnen af sagde de til os (vi var de sidste i køen, som ventede på taxa), at de ville lade en dør være åben, så vi bare kunne komme ind og få varmen, hvis det tog et stykke tid inden taxaen kom :o) Se så lille kan en lufthavn også være. Det var første gang både Alex og jeg var i Skotland, og vi var enige om, at det ikke var sidste gang. Men …. Næste gang tager vi nok den korte omvej :o) ”Mar sin leat” …. Eller farvel som man siger på skotsk ….. :o)
Tekst og fotos:
|
|
||
© Baseman.dk. © Susan Vestergaard (artiklen og tilhørende fotos). All rights reserved. |