Rejse til Kangerlussuaq og Ilulissat, Grønland
august 2006

Når danskere tager på ferie, er det tit til varmere lande om sommeren og til steder med mere sne om vinteren. I år valgte jeg at søge mod køligere steder i min sommerferie og fik dermed en oplevelse ud over det sædvanlige.

Når jeg inden rejsen fortalte om mine sommerferieplaner om en tur til Grønland, var der to reaktioner. De fleste syntes det var en glimrende idé og ville gerne selv opleve en tur rundt i Grønland. Men nogle havde brug for at få mig til at gentage min beslutning - og havde selv i anden omgang tydeligt svært ved at se formålet i at bryde det faste rejsemønster nævnt ovenfor.
Dette var blot en iagttagelse, jeg valgte at tage en tur til Grønland fordi jeg havde lyst til det, ikke for at opnå en bestemt reaktion hos andre.

Ud over problemet med at bryde allerede indgroede rejsemønstre, har rejser til Grønland et andet problem: de er generelt temmelig dyre! Det hjælper helt klart, hvis man præcis ved hvilke steder man vil besøge. Men første gang man skal derop er det absolut at anbefale at tage en pakkerejse, hvor man bliver taget i hånden og får set mange af de ting, Grønland har at byde på. Da jeg ikke kendte nogen i Grønland, valgte jeg i stedet en pakkerejse fra Profil-rejser, som er et af de rejseselskaber med speciale i Grønland.

I det følgende "oversætter" jeg bynavnene til de gamle, danske betegnelser - skrevet i parentes efter det grønlandske navn. Dette er kun som hjælp, hvis du kigger på et ældre kort over Grønland, eller prøver at finde flere oplysninger om byerne. Jeg mener det er forkert at komme anstigende til et nyt sted og uden videre omdøbe eksisterende byer. Dette er også den almindelige holdning, hvorfor man stort set ikke længere ser de danske stednavne når man rejser rundt i Grønland.

Niviarsiaq - Grønlands nationalblomst

Min rejse startede i Københavns Lufthavn, hvor ikke alt gik som det skulle. Hjemmefra havde jeg på lufthavnens webside tilmeldt mig en SMS service, så jeg løbende kunne blive holdt orienteret om forsinkelser og gate nummer til mit fly. Vel ankommet til lufthavnen viste det sig imidlertid at flyet dér havde en anden betegnelse end den som stod i min billet - og som jeg havde tilmeldt servicen. Naiv som jeg var, mente jeg, at eftersom de selv havde givet flyet en anden betegnelse, så havde de sikkert også foretaget samme rettelse for min SMS-tilmelding ... men nej. Efter at have stået i en lang kø til check-in og en endnu længere kø til sikkerhedstjek i området mellem terminal 2 og 3 (som alle fra terminal 2 skulle benytte, da sikkerhedstjekket dér var lukket), kunne jeg efterfølgende sidde og se alle butikker og udskænkningssteder lukke og slukke, mens jeg ventede time efter time på et fly som bare ikke ville dukke op. Skærmene i lufthavnen gav kun ringe og ofte misvisende informationer, og sms'er kom der ingen af. Men til sidst kom flyet og min rejse kunne for alvor starte.

Første stop på turen var Kangerlussuaq - eller Søndre Strømfjord. Lufthavnen dér er stor nok til at kunne tage mod større passagerfly, og er samtidig meget sjældent ramt af dårligt vejr. Sidstnævnte er årsagen til at der overhoved er placeret en lufthavn her. Da jeg landede var der dog et af de sjældne regnvejr i byen. Det gjorde ikke så meget i mit tilfælde, da jeg blot skulle overnatte for at rejse videre næste dag. Lufthavnsbygningen i Kangerlussuaq huser også et hotel. Så da jeg havde hentet min kuffert, og kort hilst på rejselederen og de andre deltagere på den kommende tur, skulle jeg blot krydse den lille ventesal, før jeg stod ved skranken til hotellet.

Nogle rejseselskaber tager folk under deres vinger lige så snart de ankommer til første lufthavn. Men det er vist meget typisk at det foregår som i mit tilfælde; at man selv klare flyveturen fra Danmark, hvorefter man samles på rejsemålet. Da min rejse lå udenfor den almindelige ferieperiode, var vi ikke mange: 4 personer og guiden. Dejligt.

Næste morgen var jeg bare stadig voldsomt træt - næsten som havde jeg lige overstået et døgn på 28 timer og haft en ekstrem overskridelse af den planlagte rejsetid. Og dét var så lige netop hvad jeg havde, hvilket gjorde det lidt mere forståeligt at jeg var så træt.

Inden vi skulle flyve videre til Nuuk, var der lige tid til at tage på en moskusokse-safari. I området findes omkring 10.000 moskusokser. Det er dog samtidig et meget stort område, så jeg så ikke en eneste. Vi fik set en polarræv ganske tæt på, så jeg foreslog at vi kaldte turen for en ræve-safari i stedet (og dermed en succes), hvilket vist faldt i god jord. Det er svært - og farligt - at komme rigtig tæt på moskusokser, så selv hvis vi havde set nogle, havde det sikkert været på afstand. Da området omkring Kangerlussuaq samtidig er ganske flot, var det bestemt ikke spild af tid.

Kangerlussuaq benyttes som international lufthavn på grund af det - som regel - altid gode vejr. Min flyvetur til Nuuk blev dog forsinket på grund af dårligt vejr i Nuuk. Flyet forinden havde været nødt til at vende om og returnere til Kangerlussuaq. Det lykkedes mig at komme frem til Nuuk, hvor vejret ganske kort forinden var blevet godt nok til at piloten turde lande.

I Nuuk havde jeg lige en overnatning på Hotel Hans Egede, et af de mest luksuøse hoteller, jeg har boet på. Om aftenen spiste vi en fin fire retters menu på restauranten Gertrud Rask Spisehus, som ligger på 5. sal på hotellet. Dagen efter gik jeg ombord på det stolte skib (med det lidt spøjse navn) Sarpik Ittuk, som skulle bringe mig op langs den grønlandske vestkyst.

Sarpik Ittuk og lignende skibe har tidligere fragtet passagerer op og ned langs kysten, mellem de små byer. Det grønlandske hjemmestyre har imidlertid besluttet kun at satse på flytrafik fremover. For at bevare skibene, som også er vigtige for turismen i Grønland, er rejsebureauerne Profil-rejser, Topas og Albatros gået sammen om at overtage dem. Som en del af overtagelsesaftalen med hjemmestyret, er de forpligtet til også at tjene som almindelig passagertransport i nogle få år. Herefter er det uvist om skibene overgår til at være rene turistskibe, og dermed betyder en væsentlig forringelse af vilkårene for den lokale befolkning. De grønlandske politikere er vant til at flyve når de skal omkring og har derfor ikke været interesseret i at bevare skibene, uagtet at befolkningen længere nordpå kan have problemer med at skulle betale for flybilletterne. Normalt er min holdning at folk har de politikere som de har fortjent. I grønlændernes tilfælde mener jeg dog at de har fortjent bedre!

I stor modsætning til, hvad jeg ellers har været vant til fra mine ferier, var det ren luksus ombord på skibet. Jeg havde egen kahyt og hver dag var der god mad i restauranten. Når jeg havde lyst kunne jeg gå op i salonen, eller ud på dækket, hvor der var en fantastisk udsigt til den grønlandske natur og de store isbjerge (da jeg kom lidt længere nordpå). Det var næsten for meget - men jeg må dog tilstå at jeg nød det. Skibet lagde til i en række byer op langs kysten for at sætte passagerer af og på. Det var samtidig en god lejlighed til at komme i land og se de forskellige byer. Somme tider var der kun tid til en kort tur ind til bymidten og tilbage, andre gange lå skibet i havn i længere tid.

Senere samme dag, som min rejse med skibet var begyndt, nåede vi Maniitsoq (Sukkertoppen). En køn lille by, med den ældste stenkirke i Grønland, som dog ikke benyttes længere som kirke. Den nuværende kirke er ret moderne, også indvendig, hvor kors og døbefont er udført af en (i hvert fald i Grønland) kendt kunstner: Aka Høegh. Det blev kun et kort besøg, før skibet skulle sejle videre nordpå.
 

Næste morgen ankom vi til Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord). Jeg kendte allerede byen fra mit tidligere besøg, men skibet skulle ligge her det meste af dagen, så der var tid til en tur til indlandsisen, som er relativt nemt at nå herfra.
Skibet kunne ikke sejle helt ind til land på grund af lav vandstand, så jeg kravlede ombord på en mindre båd, som kunne bringe mig det sidste stykke.
For at komme ind til indlandsisen skal man køre nogle kilometer ad en vej, som oprindelig er anlagt af VW som adgang til en testbane de tidligere har haft på indlandsisen. Da de sparede denne bane væk for nogle år siden, blev vejen overdraget til Grønland. Især det sidste stykke af vejen er i en stand, så det kræver større firhjulstrækkere at komme helskindet igennem. Hvor man for blot 5-6 år siden kunne køre direkte fra vejen og ud på isen, har den tiltagende globale opvarmning betydet, at man nu skal kravle ned ad en skrænt og gå et lille stykke, før man når ud på isen. Det er et ret dramatisk eksempel på den globale opvarmning, man bliver vidne til her.
Indlandsisen var ikke helt som jeg havde forestillet mig. Den virker ret "beskidt". Det er naturligvis ikke så underligt. Her tæt ved kanten blæser der løbende lidt jord ud over isen. Jeg prøvede at drikke lidt smeltevand, og dét virkede i hvert fald rent.
På vejen tilbage, gennem et utroligt smukt landskab med klipper, vandfald og omgivet af is i horisonten, holdt vi en lille pause og tændte op i en grill, som stod placeret her. Grillmaden bestod af bøffer af moskusokse og marinerede stykker af hval. Det smagte dejligt, og så fik jeg alligevel set moskusokser, selv om det var i hakket og grillet form på min tallerken. Jeg fik også set nogle stykker gå omkring, men det var på så stor afstand, at det næsten kunne være det samme.
Herefter var det tid at komme tilbage til kysten, hvor jeg nåede med den sidste bådtur ud til skibet, inden tidevandet også gjorde det umuligt at benytte den lille båd.

For at komme til Kangerlussuaq med skib, sejler man op ad fjorden Søndre Strømfjord. Ca. på halvvejen krydser man polarcirklen. Den fik jeg så krydset endnu engang da vi sejlede ud af fjorden igen, og tredje gang da vi igen sejlede nordpå. Derudover fik jeg også krydset linien nogle gange i fly. Det er dog kun fra gammel tid - og måske stadig indenfor søværnet - at man blev døbt i den anledning. Måske godt det samme.

Sisimiut

Næste morgen - meget tidligt - ankom vi til Sisimiut (Holsteinsborg). Som i flere af de andre grønlandske byer, er der en del fiskeindustri i havnen. Men selve byen er flot. Den indeholder den ældste eksisterende trækirke (der har været bygget kirker tidligere, men de findes ikke længere). Den er dog afløst af en nyere kirke. Sisimiut er også kommune for Kangerlussuaq, selv om der er næsten et par hundrede kilometer mellem de to byer. Det er en yndet rute for folk som kan lide at vandre langt, og ind i mellem er der tale om at anlægge en vej mellem de to byer. Endnu er det dog blevet ved snakken.

Næste stop på turen op langs kysten var et kort besøg i byen Aasiaat (Egedesminde - navngivet af Hans Egedes søn til ære for sin far ... og vel også lidt sig selv, da han jo havde samme efternavn).

På turen videre op mod Ilulissat begynder de første isbjerge at dukke op. Fra en snak jeg havde med en grønlænder, som jeg sad ved siden af i flyet fra København, ved jeg at dette blot er de første, små eksemplarer, som turister tit spilder en masse billeder på, selv om der hurtigt kommer langt større isbjerge, i takt med at man kommer længere nordpå. Og der kom virkelig større isbjerge senere på rejsen - og mange af dem!

Sent om aftenen ankom skibet til Ilulissat (Jakobshavn). Eftersom det var meningen at jeg skulle fortsætte en smule længere nordpå med skibet, op til Uummannaq, hvor skibet vender og sejler tilbage, droppede jeg at gå i land, og sad i stedet i salonen med en kop kaffe og kiggede ud på folk som arbejdede i havnen. Det var hårdt, men nogen skulle jo gøre det.

(klik for at se større billede)

På turen videre til Uummannaq fik jeg set masser af isbjerge i alle mulige former. Jeg fik også set lidt hvaler - på afstand. Det var mest blåsene (når hvalen puster vand ud), og et par enkelte rygfinner. Kendere bedømte det til at være sildepisker (vågehval) og/eller finhval.

Uummannaq

Uummannaq (vist den eneste by på min tur, som ikke har haft et dansk navn) ligger utrolig flot! Som de andre byer ligger husene på klipperne, men her er terrænet meget kuperet, så husene ligger drysset jævnt ud over klipperne.

Da skibet sejlede af sted igen gik turen nu sydpå mod Nuuk. Jeg skulle dog kun med tilbage til Ilulissat, hvor jeg gik i land.

Ilulissat (klik for at se større billede)

Ilulissat er centrum for turister i Grønland. Der ligger flere turistbureauer og en række souvenirbutikker. Byen ligger over polarlinien, så hundeslæder er et almindeligt transportmiddel om vinteren. Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange slædehunde der er i Ilulissat, men der tales om op mod 6000. Noget jeg desværre ikke fik oplevet på min tur, men som skulle være en stor oplevelse, er når byens sirene afprøves hver onsdag klokken 12. Når sirenen lyder, hyler alle hundene med!
Hundene er kønne og ser søde ud. Der advares dog mod hundene overfor besøgende - og med god grund. Hundene er i sind meget tæt på ulve og ikke rigtig til at tæmme. Kun hvis man har lyst til at blive skambidt, kan man prøve at gå hen og klappe dem. Hundene vil anse dette som indtrængen i flokken, og straks afprøve, hvor i hierarkiet du hører hjemme. Af samme grund er de fleste hunde lænkede - det skal de være. Skrækscenariet er, hvis 3 - 4 løse hunde slår sig sammen. Dette vil især være farligt for mindre børn i byen, som vil blive set som et nemt bytte for hundene. Af samme grund er der folk ansat til at skyde hunde som er over seks måneder gamle og endnu ikke er blevet lænket (kun hunde med hvalpe bliver skånet). Det lyder barskt, men er som sagt nødvendigt. De fleste hunde i Ilulissat er placeret på "hunde-parkeringspladser" i udkanten af byen.

Jeg fik lejlighed til at følge med en hundeejer ud for at fodre hunde. Netop fordi jeg var i selskab med "over-hunden" kunne jeg komme lidt tættere på hundene og være i stand til at fortælle om det bagefter. Han kunne bl.a. fortælle, at folk med hundeslæder kan bruge det klassiske seletøj til hundene, eller en nyere canadisk type, som anbefales af dyrlæger. Problemet med den nye type er, at grønlandske slædehunde ikke går på linie som man kan se i Canada, men mere klumpet sammen (ideelt en vifte-form). Dette har givet eksempler på hunde som er trukket ud af den "skånsomme" sele, så den kun hang om halsen på hunden. Når slædeføreren ikke at opdage dette, kan hunden blive kvalt. Dette er langtfra eneste eksempel på ideer udefra, fra folk der dybest set ikke kender forholdene i Grønland.

Hotel Hvide Falk, som jeg boede på mens jeg var i Ilulissat, har hver mandag og torsdag "Grønlandsk Buffet", hvor man for et rimeligt beløb kan smage de forskellige, grønlandske lækkerier. Dét var en oplevelse at prøve. Ud over forskellige fisk, fik jeg smagt sæl og hval, som kan smage godt, afhængig af tilberedningen, og moskusokse og rensdyr som altid smager godt. Jeg prøvede desuden at spise isbjørn, som aldrig bliver min livret. Det kom lidt som en overraskelse, at noget kan smage så forfærdeligt. Men så fik jeg prøvet det.
Der findes også en grønlandsk ret som hedder Mattak, som dybest set er hvalhud, hvor man kan spise det der sidder lige under skindet. Det lyder måske ikke så lækkert, men det smagte stadig bedre end isbjørn!

Mens jeg var i Ilulissat, fik jeg mulighed for at få en tur i helikopter ind over isfjorden, som rummer den nordlige halvkugles mest isproducerende gletscher. Ud fra den rute, som isbjergene tager, mener man at isbjerget som sænkede Titanic kommer herfra.

Der blev også mulighed for at se lidt nærmere på isbjergene udfor Ilulissat fra en lille fiskekutter. Her så jeg igen hvaler. Igen var der kun tale om rygfinnen, men dog lidt tættere på. Skipperen fortalte at det var en pukkelhval. På et tidspunkt mente jeg at høre et riffelskud i nærheden, måske fra en sælfanger. Det var dog bare et isbjerg tæt på os, som pludselig slog en revne. Jeg har hørt flere af disse smæld på min rejse, men det kom lidt bag på mig, at det ville lyde så højt, når man var tæt på isbjerget.

Min sidste dag i Ilulissat benyttede jeg til en længere vandretur i området. Der er ikke veje at gå ad - for det meste ikke engang stier. En tur på omkring syv kilometer tog således over fire timer at tilbagelægge, med kun en ganske kort pause. Meget af turen skal man klatre over klippeblokke, eller springe over sprækker og vandløb. På grund af permafrost, som forhindrer regnvand i at trænge ret langt ned i jorden, er der desuden områder som er meget sumpede.

Dagen efter fløj jeg til Kangerlussuaq, med en mellemlanding på en meget kort landingsbane i Aasiaat. Derfra gik turen til København - og hjem.

Det har virkelig været en oplevelse! Jeg håber, jeg snart kan vende tilbage og få set nogle af alle de steder, som jeg ikke nåede under dette besøg.

Gode råd

Mobildækning
Det er muligt at bruge mobiltelefon i byerne i Grønland. Dette kræver dog at dit mobilselskab har en roaming aftale med Tele Greenland. Kommer du lidt væk fra byen falder signalstyrken meget hurtigt. På min tur oplevede jeg at der enten var fuld styrke på signalet, eller ingen dækning overhoved, aldrig noget midt imellem.

Vilde hunde
De fleste steder er der krav om at hunde over seks måneder skal stå lænket. Og med god grund. Nærm dig aldrig en slædehund i Grønland. Møder du en hund som ikke er lænket, giver det sjældent problemer, hvis den kommer over til dig - men du må aldrig gå hen til den! Bliver du bidt, bliver du heller ikke populær hos grønlænderne. De er nemlig nødt til at aflive en hund som bider - også selvom det var din skyld at du blev bidt.

Dødbringende vandkant
Af og til vender isbjerge rundt. Dette kan skabe en tsunami. Går du rundt ved vandkanten og kigger ud over det rolige vand, kan du pludselig opleve en kæmpebølge som trækker dig ud i det iskolde vand, hvorefter dine chancer for overlevelse helt afhænger af hurtig hjælp. Derfor: hold dig fra vandkanten!

Måske
Det er mit indtryk, at Grønland er et fantastisk sted at holde ferie, mens det måske i højere grad kan sætte tålmodigheden på prøve hvis man arbejder dér. Det grønlandske ord immaqa (betyder: måske), som Flemming Jensen på et tidspunkt introducerede for den danske befolkning i en julekalender og som bogtitel, betegner meget godt ånden i Grønland. Dels er der de hyppige forsinkelser, fordi vind og vejr ikke altid viser sig fra sin bedste side - måske når jeg frem, måske ikke. Dels er der mentaliteten i befolkningen, hvor en aftale måske er en aftale, hvis ikke vejret pludselig er godt nok til at tage på fisketur. Det er ikke nødvendigvis ment negativt - det er f.eks. ganske vidunderligt, når man virkelig skal slappe af. Sørg blot for plads i planlægningen til forsinkelser og vær forberedt på at planer hurtigt kan forandres.

CITES
Står for "Convention on International Trade in Endangered Species of wild flora and fauna", og er et bevis som er nødvendigt ved køb af visse former for souvenirer i Grønland. Mange ting kan umiddelbart købes i Grønland og tages med hjem. Ting som f.eks. er udskåret af knogler eller tænder fra hvalros kræver et CITES bevis, for at få den gennem tolden og for at sikre at den stammer fra arter som lovligt må jages i Grønland. Nogle få dyr, bl.a. visse hvalarter, må jages i mindre omfang i Grønland og benyttes i fremstilling af souvenirs, men kun sælges til personer bosiddende i Grønland og ikke udføres fra Grønland. Ved at handle i butikker som skilter med CITES ordningen, er du sikker på at handle lovligt.

Første rejse til Grønland
Kender du ikke nogen i Grønland, som kan guide dig rundt, er det en rigtig god idé at vælge en pakkerejse, med fastlagte ture m.m. Du behøver dog ikke have alle dage på turen optaget af rejser. Dels er det en fordel med lidt plads til hurtige ændringer i planlægningen, dels er det nemt at tilkøbe ture i f.eks. Ilulissat og Kangerlussuaq - og dels skal der også være plads til blot at vandre rundt og samle indtryk.
På næste rejse har du fået en bedre idé om, hvor og hvad du mangler at besøge.

Sprog
Stort set alle grønlændere kan dansk og mange taler det perfekt. En del grønlændere kan tale engelsk, mens tysk og fransk talende turister kan få hjælp på turistkontorer, især i Ilulissat. Vil du bosætte dig i Grønland i kortere eller længere tid, kan du klare dig med dansk, men du bør lære grønlandsk. Sproget er meget anderledes end dansk, men er mere logisk opbygget og uden alle de undtagelser i grammatikken som kan gøre andre sprog vanskelige.

Penge
Grønland er en del af Danmark og benytter derfor danske kroner. Kort kan bruges i mange butikker, men du bør have kontanter på dig.

Isbjerge
Findes i mange former og størrelser. Isbjerge vender rundt engang imellem, hvilket kan give problemer hvis man opholder sig alt for tæt på når det sker. De kan desuden knække og blive til flere mindre bjerge. Isbjerge med store takker i toppen har endnu ikke været vendt rundt, mens de bliver mere afrundede, når de først har været igennem en vending.

Tekst og fotos:
Erik Asmussen