Rundrejse i Kina, august/september 2007

Jeg har et stykke tid gerne ville se Kina. Med snakken om OL i Kina til næste år og med genudsendelsen af Kløvedals rejse op ad Yangtze-floden, har der været masser af påmindelser om at der ligger et kæmpe land mod øst, som kun venter på at blive besøgt.

En af de ting som stod øverst på listen over steder jeg ville se, var Den Kinesiske Mur. Det er svært at forestille sig en rejse til Kina uden at besøge den. Derudover lurede Kløvedals TV-serie i baghovedet: tænk at sejle op ad Yangtze-floden (som ikke hedder Yangtze - mere om det senere) og se, hvor langt de er kommet med det store dæmnings-projekt.

For at få set mest muligt mens jeg var i Kina, og for at være sikker på, at alle rejsepapirer var i orden, valgte jeg en pakkerejse hos et af de rejsebureauer som har stor erfaring med ture til Kina: Albatros. (De er ikke de eneste, men det var dem jeg umiddelbart havde mest kendskab til). Selv om det viste sig, at Kina er et overraskende nemt land at rejse i, så er det vigtigt at visum og diverse godkendelser er på plads.

Den valgte pakkerejse var tætpakket med oplevelser. Måske alt for tætpakket. Jeg fik udnyttet tiden optimalt, men en anden gang vil jeg nok prøve at vælge en rejse med lidt indlagte pauser.

Bygning af Det Olympiske Stadion i Beijing

Beijing

Rejsen startede i Københavns Lufthavn, hvor jeg fløj direkte til Beijing med SAS. Turen varer ca. 8½ time. Men på grund af tidsforskellen på 6 timer (da Kina ikke benytter sig af sommertid, i vinterhalvåret er forskellen 7 timer) var det "næste dag" da jeg landede i Kina, selv om jeg rejste fra Danmark først på aftenen.

Forud for turen mente jeg at jeg havde et rimelig klart billede af, hvordan Kina var - bl.a. med tung og langsommelig bureaukrati. Allerede i lufthavnen i Beijing kunne jeg se, at jeg måske skulle ændre dét billede en smule.
Der er krav om visum for at komme ind i Kina. Desuden skal udfyldes nogle told-erklæringer (udleveres i flyet til Kina). Men efter ankomst i lufthavnen gik det overraskende hurtigt fra skranke til skranke, med visum-tjek, aflevering af de udfyldte sedler og det obligatoriske sikkerhedstjek, som ser ud til at være det samme overalt i verden. Derefter direkte hen til bagagebåndet som i samme øjeblik begyndte at komme med vore kufferter. Så hurtigt er jeg aldrig kommet gennem Københavns Lufthavn.

Efter flyveturen gik det direkte videre til første punkt på listen, mens bagagen blev sendt til hotellet.
Jeg startede med at besøge Himlens Tempel, som ligger i det sydlige Beijing. Det blev bygget i 1420 og benyttet af kejsere i Ming og Qing dynastierne til at kommunikere med Himlen. Når denne kommunikation stod på, blev et signal givet til at der skulle være stille. Larm kunne straffes med døden.

Den Himmelske Freds Plads

Næste dag bød på et tætpakket program, startende på Den Himmelske Freds Plads, som mere korrekt burde kaldes Den himmelske fredsports plads. Dette er den største plads i verden, og siges at kunne rumme 1 million mennesker. Jeg ved ikke om det passer, men den er godt nok utrolig meget større end Rådhuspladsen i København.

På billedet ovenfor ses, at bygningen med portrættet af Mao, var ved at blive sat i stand. Mange steder i byen var håndværkere i fuld gang med at gøre monumenterne klar til De Olympiske Lege i 2008.

Gennem porten i bygningen er der adgang til Den Forbudte By. Navnet har den fra kejsernes tid, hvor det ikke var alle forundt at komme ind dér. Nu kræver det kun en billet.

Udsnit fra Den Forbudte By (klik for større billede)

Det er overvældende at opdage dette kæmpe område (720.000 kvadratmeter og hjem for 24 kejsere gennem tiderne) med paladser og pladser - her midt i Beijing. Mellem de imponerende pladser er der små porte som ikke på forhånd giver noget indtryk af, hvad der gemmer sig på den anden side.

Da Den Forbudte By var hjemsted for kejserne, måtte hverken træer eller bygninger udenfor området være så høje at snigskytter kunne gemme sig dér.

Udsnit fra Den Forbudte By (klik for større billede)

Herefter gik turen videre til Sommerpaladset, som ligger et lille stykke udenfor Beijing. Det er en køn park som oprindeligt stammer helt tilbage fra 1153. Det er en flot blanding af natur og kultur og med mulighed for en tur ud på søen i en af de små både.

Dagen efter besøgte jeg "Ånde-alléen" (Ming-gravene), hvor 13 af Ming-dynastiets 16 kejsere ligger begravet. Selv hvis man ikke har speciel interesse i Ming, er der mulighed for en hyggelig travetur ad Ånde-alléen hvis vejret er godt. Stedet ligger et stykke udenfor Beijing, og kan passende besøges, hvis man - som jeg - er på vej mod Muren.

Den Kinesiske Mur (klik for større billede)

Men som nævnt: jeg var på vej mod et af de absolutte højdepunkter på turen: Den Kinesiske Mur.
Jeg mener engang at have hørt at Mao skulle have udtalt at alle burde prøve at gå på muren. Om det er korrekt ved jeg ikke, men det er i hvert fald et af de steder jeg meget længe har villet se ... og nu lykkedes det!

Den Kinesiske Mur (klik for større billede)

Muren er bygget over flere tusind år. Oprindelig fandtes flere, mindre mure, som blev bygget sammen til én mur i forbindelse med at kejser Qin Shi Huang forenede Kina i 221 f.Kr. Siden er der bygget mere til.
Muren ligger i bjergene, og efter at have kørt så langt som man kan komme, går resten af turen op til muren med kabelbane (ligesom på skisportssteder).

Jeg havde virkelig set frem til dette punkt på rejsen, og jeg blev ikke skuffet. Den nok mest kendte del af muren (og dermed mest besøgte) er ved Badaling. Jeg kom op på muren ved Mu Tian Yu, hvor muren er knap så restaureret, hvilket giver et bedre indtryk af dens alder. Stedet er heller ikke lige så godt besøgt, hvilket kun kan ses som en fordel. Som det fornemmes af billederne, følger muren de bjerge den er bygget på. Man kan nok godt besøge muren hvis man er lettere gangbesværet, men hvis man vil trave et længere stykke ad den, kræver det raske ben og god kondition.

Muren er bygget for at beskytte mod de vilde folk. Men trods det store arbejde det har været at bygge den, nåede den aldrig at tjene noget militært formål. Derimod har man kunne bruge den til at sende signaler over lang afstand, fra tårn til tårn.

Xi'an

Næste dag gik turen med fly videre til byen Xi'an. Jeg havde på forhånd været lidt spændt på, hvordan kinesisk indenrigsflyvning var. Men ingen grund til panik. Jeg har ikke oplevet andet end store lufthavne og velholdte fly på min tur rundt i landet. På turen til Xi'an syntes jeg måske at ris-lugten fra fly-maden var lidt påtrængende. Hvis man har tilbøjelighed til transportsyge, kan dét alene måske retfærdiggøre at man lige snupper en køresygepille inden turen begynder. Men ellers forløb alt fint.

Xi'an er den by i Kina som har været hovedstad i flest år. Men lige for tiden er det Beijing som har den ære.

Terrakottahæren

Den største turistattraktion i Xi'an er terrakottasoldaterne, så dem blev jeg nødt til at se. Soldaterne er opdaget og glemt et par gange i historien, men senest skete det i 1974, hvor en bonde ved et tilfælde opdagede dem, da han var ved at grave en brønd. Denne bonde var for øvrigt også til stede, hvor han sad og signerede bøger som beskriver historien bag soldaterne.

De mange soldater, hvor man endnu mangler at udgrave en del, er fremstillet for at ledsage og beskytte kejser Qin Shi Huang i dødsriget. Der er fundet tusinder af soldater allerede, og imponerende er det at de ikke bare er i naturlig størrelse, men også at hver eneste ansigt er forskelligt.

En anden ting man bør se, hvis vejen kommer forbi Xi'an, er bymuren. I modsætning til f.eks. Beijing som også har haft en bymur, er den stort set intakt i Xi'an. Oppe fra muren er der et flot kig ud over byen.

Endnu et sted, man bør se i Xi'an, er Den Store Vildgås Pagode (et buddhistisk tempel). Har man mod på det, kan man gå op i pagoden og nyde udsigten derfra. I nærheden af udgangen på området omkring pagoden, er der en butik hvor man - gratis - kan få et stemplet kort som skulle give held, samtidig med at give en oversigt over de kinesiske dyretegn (2007 er grisens år) og en oversigt over de forskellige dynastier.

Så blev det tid til endnu en flyvetur. Denne gang til byen Wuhan, hvorfra jeg i bus skulle køre videre til Yangtze-floden. Undervejs var der mulighed for at se mere landlige omgivelser.

Der er bestemt forskel på fattig og rig i Kina. Det ses både i gadebilledet og når man kommer ud på landet. Bønder hører til nogle af de lavest lønnede i Kina. Det har givet problemer, hvor mange folk fra landet har søgt mod byerne i håbet om øget velstand. Regeringen forsøger nu med skattefrihed at gøre det lidt mere attraktivt for folk at blive boende på landet.

Yangtze

Busturen førte mig til byen Yichang hvor jeg kom ombord på et skib som de kommende dage skulle føre mig et stykke op ad Yangtze-floden.

Stemningsbillede fra Yangtze

Denne del af turen var dels mindre presset, dels mere luksuøs. Mens de tidligere dage havde været tætpakket med oplevelser, var der nu tid til at nyde turen på floden, kun afbrudt af mindre besøg i land og underholdning ombord. Det luksuøse var især tydelig fordi skibet, som kan rumme 130 gæster, kun havde ca. 55 med - mens den store besætning var fuldtallige.

For god ordens skyld vil jeg lige nævne, at Yangtze-floden i virkeligheden ikke hedder Yangtze. Der er lidt forskellige forklaringer på, hvorfor denne fejl er opstået, men det korte af det lange er, at Yangtze er navnet på en lille del af floden, mens hele floden hedder Changjiang. I det følgende fortsætter jeg dog med at kalde den Yangtze, selv om det ikke er helt korrekt.

Turen startede med at skibet skulle gennem slusen i en mindre dæmning. Denne er primært bygget som et forsøg forud for det store dæmningsprojekt lidt længere oppe ad Yangtze.

Næste dag var det så tid at besøge Tre Kløfts Dæmningen. Det er på mange måder et enormt projekt. Selve dæmningen er den største menneskeskabte inddæmning i verden og samtidig rummer den verdens største hydroelektricitets-anlæg. Endelig har hele projektet, med den medfølgende vandstigning bag dæmningen, betydet flytning af ca. 1,4 millioner mennesker.

Tre Kløfts Dæmningen

Produktionen af elektricitet, som forventes at kunne dække ca. 5% af Kinas samlede forbrug, er kun ment som en bonus ved projektet. Den væsentligste årsag til anlæggelsen af en dæmning siges at være for at begrænse de hyppige oversvømmelser, som gennem årene har kostet så mange menneskeliv. Forflytningen af mennesker har naturligvis ikke gået helt stille af sig. Mens de yngre personer generelt har været positive overfor flytningen, som tit har medført at de har fået større og bedre boliger at bo i, har ældre mennesker haft svært ved at forstå, hvorfor de skulle tvinges væk fra det hus, hvor de måske har boet hele deres liv. De fleste flytninger er sket til nyopførte byer tæt på de byer som nu (eller snart) ligger under vand.

Yangtze

For at komme om på den anden side af dæmningen, skulle skibet gennem en række sluser. På dette tidspunkt var vandet bag dæmningen hævet til 156 meter over havets overflade (inden projektet startede lå det her på 65 meter), hvilket indebar at skibet skulle gennem fire sluser. Når projektet er afsluttet, og vandstanden (når den er højest) kan komme op på 175 meter, skal der benyttes endnu en sluse. Sluserne er så store, at de med lethed kan rumme seks skibe som det jeg var med.

På den videre vej op ad Yangtze var der mange tegn på den kommende vandforøgelse. På klippesiderne var træer og større buske fjernet op til det sted hvor vandet vil nå. Dette er sket for at undgå at de senere river sig løs og generer vandgennemstrømningen i dæmningen.
Desuden sås skilte, som viste hvor højt vandet vil nå op, når der er de maksimale 175 meter. Ofte var det bare et stykke længere op ad klippesiderne. I andre tilfælde var det hele små øer som ville blive væsentlig mindre eller måske forsvinde helt.

Bro som snart bliver for lav

Ovenfor ses et billede af en bro. På postkortet ved siden af, ses broen som den så ud inden dæmningsprojektet. Efter den sidste stigning til 175 meter vil den blive for lav, og skal derfor erstattes af en ny bro som er ved at blive anlagt.

Under den videre færd op ad floden, blev der gjort en afstikker ad Daning floden, og jeg besøgte "Spøgelsesbyen" i Fengdu. Den gamle Fengdu by er opslugt af den forøgede vandstand, og en ny by er bygget på den modsatte bred. Tilbage er kun spøgelsesbyen, der regnes som hovedstaden for de døde, og som ligger så højt at den ikke er i fare for den forøgede vandstand. Området består af buddhistiske og taoistiske templer. Årsagen til områdets lidt specielle tilnavn siges at skyldes et tilfælde: stedet blev efter sigende anlagt af et par munke, som stedet blev opkaldt efter. Der kom dog ikke noget "og" mellem de to navne, hvilket betød at stedets navn i kinesisk oversættelse blev til "Helvedets Konge". Der er ikke tale om en person som Satan, men mere som en person der bestemmer, hvad der skal ske med folk efter de dør. Det lyder alt sammen uhyggeligt, men der er ikke noget skræmmende ved stedet, som er et besøg værd.

Chongqing

Dagen efter nåede jeg byen Chongqing (udtales vist nærmest [tung-ting]), og dermed var det slut med sejlturen.
Chongqing regnes af byens befolkning for at være Kinas største. Dette er dog kun hvis man regner hele oplandet med. Ellers anses Shanghai for at være den mest folkerige by i Kina. I denne tid er Chongqing den by i Kina med flest byggeprojekter, hvor det tidligere var Shanghai som havde alle byggekranerne.

I byen besøgte jeg en større markedsplads, hvor jeg kunne se kineserne købe ind. Det var et kæmpe marked med frugt, grønsager, fisk, fugle, rengøringsartikler og så videre. Mange af dyrene var levende, hvilket nok er nødvendigt i den fugtige varme - slagtede dyr holder sikkert ikke længe.

Derefter gik turen til lufthavnen og videre til Shanghai.

Shanghai

Sidste by på min tur rundt i Kina blev Shanghai, som er finanscentrum i landet.
Når man kører ind i byen, virker Kina på ingen måde fattig. Der er store, flotte bygninger, og hvor der i andre byer er reklameskilte ved vejene, ses her store skærme med reklamefilm.

Shanghai by night

Shanghai er et fint sted til shopping, hvad der da også blev mulighed for. Dels i et område af byen med klassiske kinesiske huse, hvor der lå et mylder af mindre butikker, små butikscentre og boder. Dele af dette område var helt klart mest tiltænkt turister.

Andre steder i byen kan man se de helt dyre forretninger med mærkevaretøj og -tasker. Stedet er dog mest et kig værd, det kan næppe svare sig at købe noget, da prisniveauet er højt. Det er dog om noget et bevis på, at mange kinesere har fået mange penge mellem hænderne.

Forskellen fra de andre byer jeg har besøgt og til Shanghai er overvældende. Men det fortæller nok, hvor Kina er på vej hen.
På vejen til lufthavnen tog jeg det sidste stykke med "Maglev" (Magnetic Levitation Train). Det er et specielt tog som på grund af magneter svæver et par millimeter over skinnen. Den manglende friktion betyder at det kan køre rigtig stærkt - over 400 kilometer i timen! Om morgenen kommer det "kun" op på 301 km/t, hvilket dog stadig er rigtig hurtigt.

Fra Shanghai gik turen hjem med Finnair. Det betød en mellemlanding i Helsinki, men gik ellers smertefrit.

Min tur til Kina har været hård, på grund af det pakkede program. Mange mindre udflugter har jeg ikke nævnt her, for ikke at gøre teksten alt for lang. Men det har været en rigtig stor og positiv oplevelse! Kina er et interessant land, som virkelig rykker fremad i disse år.
 

Informationer om Kina

Kina er et meget stort land, hvorfor det kan være svært at give generelle informationer.

Luftfugtigheden er høj i Kina. Sammenholdt med høje varmegrader om sommeren, kan det være en udfordring for os danskere, som godt nok også oplever høj luftfugtighed i Danmark, men ikke sammen med så høje temperaturer. Vintrene er til gengæld kolde. Bedst er forår og efterår.

Prisniveauet i Kina er generelt lavt, med de dyre butikker i Shanghai som en undtagelse.

Bl.a. i forbindelse med forberedelserne til OL, er der gjort meget for at forbedre luften i Beijing. Desuden har kampagner bevirket at folk - især i de større byer - ikke spytter så meget som tidligere.

Gadesælgere kan være en voldsom oplevelse. Hvis du ikke er interesseret i deres varer, så sørg for ikke at give dem anledning til at tro andet. Brug evt. det kinesiske [bu jav] (betyder "ikke ha'"), hvilket ofte ser ud til at fungere.

Der er meget lidt voldelig kriminalitet i Kina, men til gengæld en del lommetyve.

Beijing har aldrig heddet Peking. Der er tale om en fejloversættelse hos de første vesterlændinge i landet.

Trafikken er vild i byerne, især i Beijing. Er du fodgænger, så hold øje med bilerne - også selv om der er grønt lys for dig!

Kreditkort kan bruges i mange større butikker og hoteller, men sørg for at have kontanter med til situationer hvor kortet ikke kan bruges.

Der er generel rigtig fin dækning for mobiltelefoner. Af hensyn til regningen kan det anbefales af sende sms'er i stedet for at ringe.

Og så en sidste ting: Jeg oplever stadig at Den Kinesiske Mur omtales som "det eneste bygningsværk som kan ses fra Månen". Enhver som tænker sig lidt om vil indse at dette er noget sludder, når man ikke engang kan se de største byer deroppe fra! Muren er nok lang, men kun få meter bred.

Tekst og fotos:
Erik Asmussen