Rejse til Irland, sommeren 2008
Dublin – Galway – Inish Mór

En typisk irsk "dry stone wall" med udsigt ud over Atlanterhavet

I år besluttede min søn og jeg at turen skulle gå til Irland … og ikke kun ét sted – nej, vi ville se både hovedstaden og vestkysten af Irland. En tur på 12 dage :o)

Efter at beslutningen var taget gik jeg i gang med den største rejseforberedelse nogensinde.

Jeg skulle finde flybilletter, bestille værelser på diverse B&B, finde ud af hvordan vi kom fra ét sted til det næste … og så skulle alle dage og tidspunkter passe sammen – så det hele gik op i en højere enhed :o)

Hvad gjorde man egentligt inden internettet??? :o)

Forberedelsen var så omfattende, at jeg bare må fortælle, hvordan den foregik:

Allerførst købte jeg 2 enkeltbilletter til Dublin. Billetterne købte jeg hos Aer Lingus (et irsk flyselskab). Hvis man kigger godt efter er det muligt at få meget billige flybilletter – det kræver bare tid og tålmodighed.
Med vilje købte jeg foreløbigt kun enkeltbilletter, for rejseforberedelsen ville jeg foretage kronologisk :o)

Nu var jeg i hvert fald sikker på, at vi kom til Irland :o) …. Men uden et sted at sove ville oplevelsen nok være begrænset.

Jeg fandt ud af, at www.goireland.com var et fantastisk sted, hvor man kan booke hoteller, guesthouses, B&B, lejligheder osv. igennem – så alle de 4 steder, vi overnattede, fandt jeg igennem Goireland.
Det er meget let at booke hos Goireland. Man betaler 10% i udbetaling med sit VisaDankort og man kan let gå ind og vælge om man vil have med eller uden bad osv. Et par minutter efter at man har betalt modtager man en kvittering på sin e-mail. Lettere kan det ikke være :o)
Man skal dog huske at skrive på hvilket tidspunkt af dagen, man regner med at ankomme. Mange B&B er jo private familieejede – så værtsparret skal have en mulighed for at være hjemme, når man ankommer.
Derudover skal man også være OBS på, at de resterende 90% af betalingen ofte skal foregå i kontanter (Euro) ved ankomsten til B&B’et, da de private hjem sjældent tager imod kreditkort. Derfor – husk at have hævet penge inden! :o)

Jeg bookede 2 overnatninger på et B&B i udkanten af Dublin, Egans House – til 40 Euro pr. nat per person. Jeg valgte ud fra kriterierne, at der skulle være bad, føntørrer og 2 senge.
Føntørrer tænker du nok :o) … men at rejse med en føntørrer på 4 forskellige overnatningssteder i 12 dage og med en mellemstor kuffert er ikke ønskværdigt – den fylder bare FOR meget.

Fra Dublin skulle vi tværs over Irland til Galway by på den irske vestkyst.
Jeg fandt hurtigt ud af, at det nationale togselskab Irishrail var den letteste måde at komme fra A til B.
Jeg købte billetter fra Dublin til Galway by – billetterne betalte jeg også med mit VisaDankort. Jeg foretog også pladsreservation, som foregik fuldstændigt, som hvis man bestiller intercity-sæder i Danmark. Man klikker sig bare ind på de sæder man vil sidde på. Togbilletterne kunne jeg så vælge at hente i billetkontoret i Dublin eller ved en self-check-in skranke i Dublin Heuston (hovedbanegården i Dublin).

Vi besluttede os for at have 5 overnatninger på et B&B i Galway. Vi bookede os ind på Lisnagree B&B i udkanten af Galway – bookingen foregik selvfølgelig hos Goireland.

Dernæst ville vi helt ud på vestkysten, nemlig Aran Islands – jeg fandt ud af, at den største ø, Inish Mór, også var den med flest udfoldelsesmuligheder på – så Inish Mór blev det.
Man kan komme til Inish Mór med enten fly eller færge. Vi valgte en færge igennem Aran Direct hvor man både booker færge og bus (det tager 1 time at køre med bus fra Galway by til Rossaveal, hvor færgen afgår fra – og den bus står Aran Direct også for). Disse billetter betalte jeg også online med mit VisaDankort.

Igen igennem Goireland bookede jeg 3 nætter på Ard Mhuiris B&B – 7 minutters gang fra færgelejet på Inish Mór.

Så ville det være tid til at vende snuden hjemad.
Og det indebar: færge fra Inish Mór til Rossaveal, bus fra Rossaveal til Galway by, tog fra Galway by til Dublin og taxa fra Dublin Heuston til det hotel, hvor vi skulle overnatte den sidste nat.
Alt dette fik jeg planlagt så det foregik fra om formiddagen – og så gik det ellers slag i slag, indtil vi ca. kl. 19.00 trådte ind på Clarion Hotel Dublin Airport (et hotel som jeg også havde booket igennem Goireland).
Jeg valgte et hotel i lufthavnen, da vi skulle flyve kl. 6.40 om morgenen – og jeg ville ikke løbe an på en forsinket taxa fra et eller andet B&B i Dublin :o)
Clarion Hotel Dublin Airport har en shuttle-service for gæsterne, hvor de hver halve time hele døgnet rundt kører fra hoteldøren til afgangshallen i lufthavnen – og det er gratis.

SÅ … Nu var rejsen planlagt og ALT var betalt i forvejen – bortset fra 90% af overnatningsprisen de 4 steder og betaling for bussen fra Galway til Rossaveal.
Husk – når du planlægger sådan en rejse – at tage højde for at færgen kan være forsinket, så du ikke risikerer at komme for sent til toget :o)

ENDELIG FÆRDIG MED PLANLÆGNINGEN – OG SÅ TIL TUREN :o)

Turen til den grønne ø

Så kom endelig dagen, hvor vi skulle af sted.

Det tog ca. 2,5 time at flyve fra København til Dublin – og Aer Lingus er (på trods af at det er et lavprisselskab) værd at rejse med. Alt foregik i den skønneste orden – og de har lige så søde og venlige stewardesser som de dyre selskaber :o)

Fra Dublin Airport tog vi en taxa til Egans House B&B, som ligger i forstaden Glasnevin – ca. 2 km fra Dublin centrum. Taxa koster nogenlunde det samme som i Danmark – og taxachaufførerne er MEGET glade for at snakke :o)

Egans House B&B var et superskønt sted at bo i de 2 nætter. Der var bad, TV, safetybox og selvfølgelig føntørrer på værelset :o)

Lidt af værelset på Egans House

Vi ankom onsdag ved frokosttid. Så vi besluttede os for at sondere terrænet lidt … og terrænet skulle vise sig virkelig at ligge i et forstadskvarter :o) stille og roligt – modsat nogle af de steder som vi så inde i centrum af Dublin.

Dublin er på samme tid en utrolig smuk og charmerende by – og samtidig kan den være meget besked og meget lidt vedligeholdt. Vi så begge sider af Dublin – bl.a. er floden som går igennem Dublin, River Liffey, pæn nogle steder – og andre steder (lidt væk fra city) flyder det med skrald, cykler og sågar møbler nede i floden :o)

Torsdag gik vi en lang tur hen til et nedlagt fængsel, Kilmainham Goal. Fængslet ligger i yderkanten af Dublin City – tæt ved Dublins banegård, Heuston.
Jeg skal hermed advare mod lyskrydsene i Dublin! Lyder det mystisk??
Dik – dik – dik – dik – dik – dik – og derefter TJUUUUUUUUUUUUUUUIIIIIING BIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIP
Sådan cirka lød det. - Når den høje ”SÆT I GANG”-lyd kom, havde man ca. 3-4 sekunder til at komme over vejen! :o) Stressende! Meget stressende! LOOOOL

Kilmainham Goal blev bygget i 1796 – og fængslet lukkede i 1924 efter at de sidste indsatte sad under påskeoprøret. Fængslet blev siden renoveret og omdannet til museum af frivillige.

Det er en rigtig spændende tur som foregår rundt i fængslets gange (og celler!!) med en ekstremt entusiastisk turguide :o) magen til iver efter at fortælle om fængslet, påskeoprøret og irernes historie skal man lede længe efter!!
Nogle steder er det så dunkelt og ækelt – så man føler sig næsten sat 100 år tilbage :o)

Gang i Kilmainham Goal – ææææækelt!

Men lige så ækel som fængslet kan være lige så smukt kan det er det også. Se selv! :o)

Smuk udsigt i Kilmainham Goal

Jeg blev meget forbavset over, hvor påvirket irerne stadig er over den undertrykkelse, som de har været udsat for af englænderne. Så mange år siden – men alligevel ligger det dybt i irerne.
Mange irere benytter stadig enhver lejlighed til at snakke om englænderne og om The Easter Rising i påsken i 1916, hvor irerne kæmpede for irsk uafhængighed af England.
Mange kendte frihedskæmpere endte i Kilmainham Goal den påske – og en del endte deres dage i fængslet, når de blev henrettet.
Fængslet danner rammen om en meget dyster tid i den irske historie, men samtidig giver fængslet også et meget nuanceret billede af irerne.

Efter turen gik smuttede vi hen på Dublin Heuston for at hente vores togbilletter – vi ville være i god tid.
Der er en masse self-check-in standere placeret på banegården. Man indsætter bare sit VisaDankort, hvorefter den printer billetterne ud – let ikke? :o)

Derefter gik vi rundt i Dublin – Dublin er som man ser det på billeder! Irske pubber, Guinness øl, små hyggelige restauranter – dog minder den også meget om andre provinsbyer – så helt imponeret var knægten og jeg ikke … det blev vi til gengæld senere på vores Irlands-tur :o)

Næste morgen skulle vi tage afsked med Egans House B&B … det skal lige tilføjes, at morgenmaden på dette B&B bestod af de største overdådige morgenmads buffetbord med alt, hvad hjertet kunne begære af irske morgenmadsspecialiteter … inklusive white and black pudding!! White and black pudding kan godt sammenlignes med stegt pølse i skiver. White pudding smager rigtig godt – meget tæt på frikadelle :o) Black pudding er til gengæld en stik modsat smagsoplevelse – det er nemlig stegt blodpølse i skiver! … Jeg smagte personligt én enkelt bid og så havde jeg fået nok! LOOOL

Nederst på dette billede ses 2 white pudding – black pudding måtte irerne godt beholde for sig selv ;o)

Så gik turen til Dublin Heuston, hvor toget skulle føre os tværs over Irland til Galway.

Da vi kom ind i toget ledte vi længe efter vores pladser. Vi havde sæde 74 og 76, men det sæde – med det højeste nummer – vi kunne finde, var nr. 56 :o)
Efter et stykke tid fik vi fat på en togbetjent – som kunne berolige os med, at vi ikke var blevet skøre. De havde en måned forinden (kort efter at jeg havde bestilt billetterne) skiftet over til et helt nyt tog med meget færre sæder i – så vi satte os bare i et par andre sæder :o)

Det skal lige tilføjes, at folk pænt står i kø for at komme ind i toget (ikke det kaotiske som man nogle gange ser i Danmark) – og 5 minutter inden toget afgår fra perron lukker dørene, og der kan ikke komme flere ind – så man kommer til tiden til toget i Irland! :o)

Dublin Heuston, perron 8 – perronerne bliver først bliver åbnet 20 minutter inden afgang :o)

Selve togturen var yderst behagelig – og meget fornøjelig.
Det var jo fredag, og halvdelen af vores vogn var fyldt op med en masse unge mennesker som skulle fra Dublin til Galway.
De sad og drak masser af øl – men modsat, hvad man ellers kunne forestille sig, var de i godt humør og sang gamle irske folkesange hele turen! :o) Så vi behøvede ingen anden underholdning på turen :o)

Under togturen fik vi det første rigtige indtryk af det irske sprog og det irske alfabet – som ser meget anderledes ud end det latinske. Ved hver perron blev bynavnet sagt på både engelsk og irsk – og en flink mand sagde ved alle perroner ud i højttalerne: ”Tak fordi De benyttede Irishrail – og pas på Dem selv, når De stiger ud af toget” :o) … det hører man ikke hjemme i Danmark.

Galway!!! … hvilken fantastisk by! :o)

Vi tog en taxa fra Galway City til Lisnagree B&B … et lille B&B med 4 værelser. Det ligger en times rask gåtur fra city – og det ligger i et villakvarter helt uden butikker eller andet at kigge på end folks haver og biler! Vi havde 5 overnatninger – og hvis jeg havde kendt Galway inden jeg bookede et værelse, var valget aldrig faldet på et sted SÅ langt fra city.

Men … nu elsker Alex og jeg at gå ture … så vi kom faktisk til at nyde vores lange gåture ind til byen. Der kørte en bus næsten lige udenfor vores B&B, men … den kørte kun hver 2. time – og den kørte i ring, så den kom altid på den samme side af gaden (hvor den så startede med at køre stik modsat city).

Så … vi foretrak vores bentøj! :o)

Når du planlægger en rejse til Irland – så er der 1 ting, du skal huske: Paraplyen! :o) Det regner meget tit i Irland – og jeg gentager lige mig selv: ”Det regner meget tit i Irland” :o)

Galway er en skøn by … og Galway County er det skønneste og naturskønne område. Man kan ikke andet end blive fuldstændig vild med Galway! :o)

Galway – og i det hele taget – den irske vestkyst er præget af at mange forhistoriske sten-monumenter er bevaret. Nogle steder er sten-monumenter 2.000 år gamle – og lige til at gå op til og næsten røre ved :o)

Irerne går meget op i at bevare det nye og det gamle side om side.
Et eksempel er da man skulle bygge et indkøbscenter ved Eyre Square midt i Galway by. På stedet stod en gammel borgruin – som selvfølgelig skulle bevares!
Hvad gør man så? Man bygger selvfølgelig indkøbscentret rundt om borgruinen, hvilket resulterede i, at når man går rundt i centret med de fine glasfacader kigger man samtidig ned på borgruinen! LOOOOL

Midt i indkøbscentret i Galway er der udsigt til den borgruin, som oprindeligt stod på pladsen :o)

Imens vi var i Galway var vi på 2 ture arrangeret af et lokalt busturistbureau. Den første tur gik til den sydlige del af Galway, hvor vi var på Cliffs of Moher og Burren.

Typisk irsk gadeskilt! … på vej til Cliffs of Moher

Cliffs of Moher er nogle ”breath-taking” klipper med udsigt ud over Atlanterhavet. Hele klippekanten omkring Cliffs of Moher er spærret med en stenmur, så folk ikke pludselig bliver taget af vinden … men – ikke desto mindre – så tager vinden 5-6 mennesker ud over kanten hvert år.
Sommeren 2008 var et meget dystert år – for da vi var ved klipperne i slutningen af juni måned havde vinden skubbet 4 mennesker ud over kanten – og det var kun for juni måned!

Cliffs of Moher

Det skal dog tilføjes, at hvis man holder sig indenfor stenmuren, så er der ingen risiko for at flyve nogle steder :o)

Kan folk ikke læse??? LOOOOL

Prøv lige at se billedet ovenfor! Skiltet siger udtrykkeligt, at man ikke må gå videre … og prøv så lige at se, hvor mange som er smuttet bagom skiltet og hen til den ubeskyttede sti, hvor vinden ved at vende på en 5-øre kan rive både voksne og børn ned over klippekanten.

For os andre – knapt så dumdristige – var det dog en prægtig overvældende tur, hvor knappen på kameraet ikke stod stille :o)

Endnu en skøn udsigt på Cliffs of Moher – over 200 meter høje
(klik for at se et større billede)

På vej fra Cliffs of Moher kom vi forbi dette skilt (billedet er taget ud af vinduet fra en kørende bus på en regnvejrsdag – derfor den lettere slørede kvalitet) :o)

Reklame for matchmaking festival i Lisdoonvarna

Hvert år afholdes en matchmaking festival i Lisdoonvarna – Europas største! (vidste faktisk slet ikke at der var andre af den slags).
Single mænd og kvinder fra store dele af Irland strømmer til Lisdoonvarna hvert år for at enten finde en kommende ægtefælle eller bare for at finde noget hygge en nat :o)
Festivalen varer 4 weekender … hvor man – inden man deltager i festivalen – har udfyldt nogle skemaer med interesser, hvad man søger osv. … og så sørger festivalarrangørerne for at finde et match til én :o)

Hvor mange par som rent faktisk kom ud af sådan en festival, meldte historien intet om! :o)

Dagens tur gik – udover Cliffs of Moher – også til Burren.
Burren er en stor ”slette” af kalksten. Det minder mest af alt om et stykke af månen :o)

Et stykke af Irlands vestkyst – med køer, stendiger og Burren helt i baggrunden

På vejen hjem fra Cliffs of Moher og Burren holdt vi ind på en gammel kirkegård. Gravene ligger meget tæt på hinanden – og man skal nærmest gå på kanten af de liggende gravstene for at komme ned igennem kirkegården :o)

Det er dog et imponerende syn at se alle kors og gravstenene stå side om side :o)

En anden dag tog vi på en tur til det nordlige Galway, hvor vi besøgte Connemara Naturpark, Kylemore Abbey and Gardens og … selvfølgelig byen Cong!! :o)

Og hvorfor siger jeg ”selvfølgelig”??
I 1952 – altså for 56 år siden!!! – blev filmen ”The quiet man” med John Wayne og Maureen O’Hara filmet i Irland, nærmere bestemt byen Cong og området omkring.
Det hører åbenbart med til sjældentheder, at film bliver filmet i Irland, for turistbussen kører rundt til ”The quiet man bridge” (en lille bro, hvor John Wayne i filmen stopper op ved i et par sekunder), ”The quiet man cottage” (et lille cottage-hus som er med i filmen) og så kører bussen også rundt i byen Cong, hvor man får vist hvilket gadehjørne, at John Wayne havde stået på osv osv. :o)

Og – for at sætte prikken over i’et – så blev filmen ”The quiet man” også vist i bussen på vej hjem til Galway om eftermiddagen :o)

På turen fik vi også muligheden for at gå rundt i en gammel borgruin, som faktisk var meget velbevaret.
Den fungerede nærmest som en labyrint – der var i hvert fald et tidspunkt, hvor Alex og jeg pludselig ikke kunne finde resten af busselskabet :o)
 

Gammel borgruin, som i tidernes morgen havde været brugt som undervisningssted
(klik for at se et større billede)

Det skal lige siges, at vi kun var 8 turister med på turen + buschaufføren, så vi lærte alle sammen hinanden godt at kende på turen – hvor det regnede det meste af tiden :o)


Turistselskabet, som vi var med, hed Galway Tour Company – og med undertitlen Galway’s Fun Tour Company :o) …. Og det var ikke helt galt!
Chaufføren var bestemt ikke kedelig … på et tidspunkt kørte vi forbi nogle får på vejen, hvorefter han sagde ”Do you know what this is? That is sheep – nice sheep!” :o)
Senere kom vi forbi nogle andre får ”And … do you know what this is? This is also sheep – but these are killersheep” :o)
Og derefter kom han med en masse røverhistorier om at man ikke måtte få øjenkontakt med disse får, for ellers ville de angribe. Bl.a. viste han os en vædder (selvfølgelig med runde horn) – hvor han sagde at denne vædder i sidste uge havde haft lige horn, indtil den havde angrebet en turistbus.
Da vi kørte forbi vædderen sagde han højt i højttaleren ”Watch out! It is about to attack!!”
Yep – humor har de sørme! :o)

Killer-sheep! Pas på! :o) – foto taget i regnvejr ud af en busrude

Nogle får har farvede pletter for at landmændene kan kende forskel på deres får.
Chaufføren påstod at dem med røde pletter var pigefår, dem med blå pletter var drengefår og dem som både havde røde OG blå pletter … tjaaa – dem var han helt sikker på var transvestitter. LOOOL

På denne tur kom vi også til Kylemore Abbey and Gardens.
I 1849 kom Michell Henry og hans hustru på bryllupsrejse til Connemara. De faldt pladask for dette sted lige ned til en stor sø.
Michell Henry fik derfor bygget et kæmpe hus, som stod færdigt 13 år senere, i 1862.
Ved en tragisk sygdom døde Margaret Henry på en ferie i Ægypten og Michell Henry havde derefter ikke lyst til at bo alene i huset længere. Senere blev huset købt af Benedickt nonnerne – og nu fungerer stedet som en kostskole, bestyret af nonnerne. Store dele af huset er åbent for publikum – meget imponerende sted, som også indbefatter en lille kirke og en pragtfuld stor have, som man kommer til ved at køre i små busser.
 

Kirken, som hører til Kylemore Abbey

Et lille udsnit af den prægtige have, som hører til Kylemore Abbey

Kylemore Abbey er helt klart et besøg værd – selv i styrtende regnvejr, som vi havde hele dagen :o)
Der er en cafe og souvenir butik knyttet til Kylemore Abbey, hvor man kan hvile benene efter rundturen :o)

Efter 5 nætter på Lisnagree var det tid til at sætte kursen mod Aran Islands og den største af øerne, Inish Mór.

Efter 1 times bustur fra Galway city til Rossaveal og ca 40 minutters sejltur fra Rossaveal til Kilronnan (den største by på Inish Mór) – trådte vi endelig vores fødder på Inish Mór – den skønneste lille plet på jorden! :o)

Jeg var ved at tabe kæben, da jeg satte fødderne på jorden – jeg har aldrig før set et smukkere sted! :o)

Et lille udsnit af havnen i Kilronnan – imens der rent faktisk var vand i havnen. Tidevandet er så voldsomt, at der, hvor der er vand på billedet, kan man stå på havbunden – uden at blive våd – et par timer før :o)

Vi boede på Ard Mhuiris B&B, som ligger 7 minutters gåtur fra havnen.
På sådan en lille ø (14 km lang og 3 km bred – på det bredeste sted) så er 7 minutter fra havnen nærmest at betragte som værende i udkanten af byen :o)

Ard Mhuiris B&B ligger stille og fredeligt – og alligevel et stenkast fra byen. Værtinden var noget af det sødeste – og fordi vi skulle være der i 3 overnatninger, så fik vi lov til selv at vælge vores værelse af 2 ledige værelser. Alex valgte selvfølgelig værelset, hvor der var en dobbeltseng + en enkeltseng (gæt hvem der snuppede dobbeltsengen først!)

Nogle steder på Inish Mór bliver der kun snakket gælisk – det nationale irske sprog.
Og gælisk kan slet ikke sammenlignes med noget andet sprog, og med de fleste skilte skrevet kun på gælisk bliver man nødt til at bruge sin fantasi og veludviklede (hmmm) stedsans for at finde rundt.

Inish Mór er meget naturskøn – og meget frodigt med planter og dyr. Der er dog ingen får på Inish Mór – for fårene havde fundet ud af at springe over stenhegnene, så de rendte bare rundt på vejene.

Der er 1 læge og 1 politibetjent på øen. Politibetjenten er en rigtig venlig mand, som irerne siger kun er på øen for at sørge for at turisterne ikke drikker sig fulde og kører bil bagefter :o)

Alex på stranden på Inish Mór

På vejen ned til Kilronnan

Vi lejede cykler en dag, hvor vi fik cyklet fra den ene ende af øen til den anden ende.
Et lille hint, hvis du skal cykle:
For det første så er øen meget bakket – enten er du på vej op ad en stejl bakke eller også er du på vej ned af den. Det er ikke så tit at der bare er en lige strækning.
For det andet så kører bilerne jo i venstre side! :o) Og med gader, som er meget smalle, kan det nogle gange være svært at finde ud af, hvad side bilerne kører i.
Og … for det tredje så kommer du tit ud for veje, som ikke er asfalteret (hvis du kører lidt væk fra ”hovedvejen”) – og så får du rigtig brug for de funktioner, som en mountain bike har – og det er altid mountain bikes, som man kan leje :o)

Vi cyklede bl.a. hen for at finde The Worm Hole. Et fuldstændigt rektangulært hul, som ingen rigtigt ved hvordan eller hvorfor at det er lavet i tidernes morgen.
Problemet er bare, at det var yderst vanskeligt at finde – okay indrømmer gerne, vi fandt det aldrig! LOOOL
Området er så stort, der er ingen skilte, og der var ingen andre mennesker – så vi fandt aldrig hullet. Men til gengæld fik vi en kæmpe stor naturoplevelse ud af det alligevel. Området kan jeg kun beskrive som breathtaking! :o)

Område i nærheden af The Worm Hole :o)

En anden dag tog vi en af de mange små turistbussen (med plads til 4-6 mennesker i hver) rundt på øen, hvor vi bl.a. fik besøgt Don Angus.
Don Angus kan sammenlignes med Cliffs of Moher, dog er der visse forskelle:
Her er der 300 meter ned, der er ingen sikkerhedshegn og der er meget færre besøgende.

Vinden vender lynhurtigt – så det ene sekund har man modvind, og næste sekund skubber vinden én bagfra, så man nærmest ikke kan stå fast på jorden.
Hvis man ikke passer på og bevarer ens sunde fornuft, så kan man godt ende sine dage i havet 300 meter ned!

Hvis man vil have en kanon udsigt kan man – når man kommer op til klippen – lægge sig ned 4-5 meter fra kanten, og så langsomt kravle på maven (med masser af sten som underlag) og så forsigtigt nærme sig kanten af klippen.
Alex vovede forsøget – og fik en fantastisk oplevelse og nogle gode billeder i kameraet :o)

Alex og mig selv på kanten af klippen ved Don Angus

Foto taget af Alex – på maven – med udsigt 300 meter direkte ned
(klik for at se et større billede)

Don Angus, Inish Mór, Aran Islands, Irland :o)
(klik for at se et større billede)

Når man går aftentur på øen får man set nogle af de mest utrolige scenerier ... se selv! :o)

Sådan en ferie i Irland går bare FOR hurtigt.
Så det var på tide at tage fra Inish Mór og Galway – og vende næsen mod Dublin Airport.

Vi havde en enkelt overnatning på Clarion Hotel Dublin Airport inden vi fløj hjem til Danmark.

Irland tog vores hjerter … og vi har allerede besluttet at vi skal til den irske vestkyst igen til næste år – men med meget længere tid på Inish Mór.

Så … Irland! Seee Ya! :o)

Irsk mentalitet – i en nødeskal :o) …. Hvad vi ikke når i dag – det når vi såmænd nok i morgen! :o)


 

Lidt rejseinformation:

www.aerlingus.com … det irske luftfartsselskab (flyver direkte fra København til Dublin)
www.goireland.com … her kan du booke hoteller, B&B, guesthouses osv over hele Irland
www.irishrail.ie … det irske togselskab med ruter over hele Irland
www.arandirect.com … sejler fra Rossaveal til de 3 Aran Island øer

Mad og drikke:
Drikkevarer som bare skal prøves, når du er i Irland er selvfølgelig Guinness – hovedsædet for Guinness bryggerierne ligger faktisk i Dublin.
Whiskey – der er mange forskellige slags!
Giv dig selv den oplevelse at bestille en irish stew, hvis det står på dagens menukort, når du er på en lokal irsk pub.
De irske pubber laver kanon velsmagende mad – til næsten ingen penge, hvis man sammenligner med restauranterne.

Værd at købe med hjem – eller bare kigge på:
Aran Islands sweaters – de originale Aran Islands sweaters strikkes I HÅNDEN af lokalbefolkningen. De koster 6-800 kr. for en sweater, men til gengæld så er du også rustet imod det irske vejr.

Tidszone og møntenhed
Klokken er 1 time mindre end i Danmark – og man betaler med Euro i Eire (den irske del af Irland). I den engelske del af Irland, Nordirland, betales med engelske pund sterling.
Prisniveauet er meget tæt på det danske. Dog kan man få et rigtig godt og velsmagende måltid mad på en lokal pub, hvor børn også er velkomne (dog skal alle under 21 år forlade pubberne omkring kl. 21).

Irerne
Irerne er meget imødekommende og venlige – og værtinderne på diverse B&B/Guesthouses er nærmest moderlige overfor én :o)
Der er intet hastværk i Irland – alting foregår i et stille og roligt tempo – lige indtil man står i lufthavnen, som godt kan være et inferno af uforklarlige køer osv. :o)

Vejret
Om sommeren bliver det kun så varmt som en almindelig middel sommerdag – der bliver sjældent hedebølge. Temperaturerne ligger omkring 23-25 grader om sommeren.
Det regner meget i Irland – så husk paraply – og godt fodtøj!

Sagn og myter
Der er mange myter omkring de irske trolde leprechauns (små mænd med grønt tøj, fuldskæg og orange skæg). Man skal ikke spøge med disse leprechauns – for de kan få en hel høst til at slå fejl, hvis man ikke sørger for at de har det godt :o)

             Susan Vestergaard
                     Sommeren 2008
 

Tekst og fotos:
Susan Vestergaard