Safari i Sydafrika
august-september 2012

Så blev det igen tid til sommerferie. Fra en rejsemesse tidligere på året, kom inspirationen til en safari i Afrika.

Der er forskellige lande at vælge imellem, når man vil se vilde dyr i Afrika. Men beslutningen faldt hurtigt på Sydafrika, som med længst afstand fra Ækvator nok ville byde på de mest moderate temperaturer.

Der er flere rejsebureauer, som tilbyder rejser til Sydafrika, ligesom der er mulighed for at kombinere rejser med både safari, storbyferie og besøg på vingårde. Jeg var dog kun interesseret i at komme på safari.

Nyati Safari Lodge

Valget af rejsebureau faldt på Nyati, som både har erfaring i denne type rejser, og som selv råder over en ’lodge’ i Sydafrika – et område med luksuøse hytter (små bungalows) som ligger nær Kruger Nationalpark. At der var dansktalende personale, og at al mad og drikke var med i prisen, var kun med til at gøre beslutningen nemmere.

Når rejsen er betalt hos Nyati, dækker den rejsen til og fra Sydafrika og opholdet dernede, inklusiv forplejning og nogle ture ud til de vilde dyr, men eksklusiv eventuelle omkostninger til ekstrature, drikkepenge og souvenirs.

Ud fra oplysninger om fly og en lille beskrivelse af forholdene i de lufthavne man skal igennem, er det op til en selv at sørge for at komme frem til den lille lufthavn i Hoedspruit, Sydafrika. Dér bliver man hentet af folk fra Nyati, som herefter sørger for alt, indtil det igen er tid at vende hjem.

Jeg må nok indrømme, at jeg ikke havde tænkt så meget over rejsen frem og tilbage mellem Danmark og Sydafrika, da jeg bestilte turen. Men der er faktisk temmelig langt – og dermed en god chance for at bruge ret lang tid i fly og lufthavne.

Første del af turen var et fly fra Kastrup Lufthavn til Frankfurt. Derfra videre med fly til Johannesburg. Endelig et fly til Hoedspruit, hvorfra man bliver kørt til Nyati Safari Lodge. En køretur som bliver opgivet til at vare ”en time og nogle minutter”, hvilket vist passer meget fint.

Lufthavnen i Frankfurt er stor og kan være lidt forvirrende at finde rund i. Heldigvis er der fint skiltet, ligesom der går personale rundt, som gladelig hjælper hvis man er i tvivl. Endelig hjalp det at jeg havde 2 timer til at nå næste fly og at jeg kunne holde mig indenfor Terminal 1, så jeg ikke også skulle finde ud af at rejse mellem terminalerne.

Mens det er hurtigt overstået med flyveturene København – Frankfurt og Johannesburg – Hoedspruit, så er det en anden sag med turen ned over Europa og Afrika. Den tager hen ved 11 timer. Med et tætpakket fly på økonomiklassen er det lidt anstrengende. Men South African Airways, som jeg benyttede, fløj både sikkert og præcist (det er sikkert ikke uden grund at det er et af verdens ældste flyselskaber), så det gik alligevel.

Lufthavnen i Johannesburg, OR Tambo, må være en del mindre end den i Frankfurt. Men alligevel er det lykkedes at gøre den utrolig forvirrende at finde rundt i. Specielt hvis man – som jeg – skal videre med et andet fly.

Efter ankomst til Johannesburg, skal man lukkes korrekt ind i landet. Det forgår ved at man stiller sig op i en kø, for at komme frem til en paskontrol. Dér får man et stempel i passet, der herefter gælder som visum. Det var hurtigt klaret med stemplet, men det tog sin tid at komme gennem køen dertil.
Derefter skal kufferten hentes, selv om den er checket ind hele vejen frem til Hoedspruit. For af grunde som jeg ikke kender til, sker dette ikke nødvendigvis af sig selv.

Her kommer et punkt, hvor tingene bliver helt håbløse. Man skal nu finde fra ankomst-terminalen over i en anden terminal, som benyttes til indenrigsflyvning. Dette sker ad snørklede gange, uden voldsom megen skiltning. Man kommer endda ud i et åbent område i lufthavnen, så det er nødvendig med et nyt sikkerhedstjek.
Hvis du stiller dig op og ser lidt forvirret ud i mere end tre sekunder, så dukker der en mand i en slags lufthavnsuniform op, som glad tilbyder dig hjælp. Han kan med et hurtigt kig på boardingkortet se, lige hvor du skal hen – og kan endda lede dig udenom diverse køer, så du i lyntempo kommer frem til en skranke, hvor du kan få sendt kufferten videre, og derefter selv blive ledt i den korrekte retning.
Men så viser det sig at der er tale om en uofficiel hjælp, som nu kræver en ret så høj pris for denne ydelse.
Så et godt råd: Sørg for at have tilstrækkelig med tid til selv at finde rundt i lufthavnen i Johannesburg – og sig nej til alt for tjenesteivrige personer, som du måtte møde på din vej!

Flyveturen fra Johannesburg til Hoedspruit foregik med et Dash 8 propelfly – af den type som SAS har haft så mange problemer med. Trods en mindre forsinkelse på grund af et eller andet mindre teknisk problem, så nåede jeg dog sikkert frem. Og det gjorde kufferten også, hvilket jeg under hele rejsen havde været spændt på. Når man kommer så langt ud på landet i Sydafrika, så er det ikke nemt at købe nyt tøj og toiletsager hvis kufferten skulle vise sig at være forsvundet undervejs. Derfor havde jeg også pakket ekstra tøj og toiletsager i håndbagagen. Men denne gang gik alt som sagt fint.

Fra den meget lille Hoedspruit lufthavn var der afhentning af de folk som skulle til Nyati lodge. Første del af køreturen foregik ad fine asfalterede veje, hvor også passagerer iflg. lovgivningen skal være iført sikkerhedssele. Sidste del af turen frem til lodgen gik ad temmelig knoldede jordveje, hvor der sjovt nok ikke er krav om sikkerhedssele. Der findes sikkert en god forklaring på dette – jeg kender den bare ikke.
På den værste del af turen – der hvor det dårligt kunne kaldes for vej – fandt jeg ud af at det hjalp at løfte fødderne fra gulvet i bilen. For det virkede tit som om sædet og bunden af bilen ikke fulgte samme rute.

Vortesvin

På den relativt korte tur nåede jeg at se både krokodiller, giraffer, elefanter og forskellige antiloper. Og vel fremme gik vortesvin rundt, som efterhånden var så vant til mennesker at de ikke gad flytte sig fra deres græsspisning, bare fordi vi kom forbi. Kønne er de ikke.

Min plan om at ramme den sidste del af den sydafrikanske vinter (med temperaturer op til måske 25 grader) lykkedes ikke. Kort før min ankomst var den anden årstid - sommeren – så småt begyndt. Så bilturen foregik i temperaturer omkring de 35 grader i stedet. Heldigvis tør varme, men alligevel varmt.
Dagen sluttede med lidt orientering om programmet de følgende dage, herunder med mulighed for at tilmelde sig yderligere aktiviteter, efterfulgt af spisning og afslapning.

Næste dag startede med at slappe af og kigge lidt på området, som består at en indhegning (som beskyttelse mod de vilde dyr) med bungalows, en hovedbygning til fællesaktiviteter såsom spisning og en lille souvenirbutik. Udenfor indhegningen ejer Nyati et større område, som bebos af de vilde dyr og den vilde natur.

Den sydafrikanske vinter er temperaturmæssigt nærmest som en dansk sommer. Men den er samtidig meget tør. På dette tidspunkt havde det ikke regnet siden april, og alt var derfor utroligt tørt. Langs Nyati lodge løber den lange flod Olifant River. Der var stadig vand i floden, men det var tydeligt at efter så lang tid med tørke, var den kun en skygge af sig selv. Sommeren var dog stærkt på vej og dermed en chance for regn.

Om eftermiddagen var det tid til den første aktivitet: En kort køretur til en nærliggende lodge, som med sine 5000 hektar er en del større end Nyati. Her kørte vi rundt og så flodheste, bøfler, elefanter mm. Vi så også et par geparder som er næsten tamme, da de er blevet opdrættet fra helt små. De går frit omkring og jager selv deres mad.

Tiden gik også med at kigge efter skorpioner og spyttende kobra, som vi kan risikere at støde på. Det er dyr man ikke behøver se på turen. Mens skorpionerne i området ikke regnes for dødeligt giftige, så er det ikke rart at blive stukket af dem. Kobraen til gengæld er rigtig giftig. Jeg så ingen af delene på turen, heldigvis.

Dagen efter startede tidligt med en gåtur udenfor indhegningen. Dér råder de vilde dyr, så det foregik i selskab med en bevæbnet guide, som kunne fortælle utrolig meget om planter og dyr. Vi så masser af dyrespor - hvilket faktisk bliver spændende, når de er sat af en elefant eller en løve kort tid forinden.

Vi så flodheste - men de havde også set os, så de holdt sig under vand. Det fandt jeg ud af de efterfølgende dage: Flodheste ser man typisk kun toppen af hovedet af. Ellers holder de sig om dagen under vand.

Flodheste-familie

Man siger at flodheste er de dyr som dræber flest mennesker her (næst efter malariamyg). Nogle mener dog at det er krokodiller. Hvis en flodhest dræber et menneske, er det oftest hvis man står ved vandkanten og en flodhest på land vil ned til vandet. Dér kan man bagefter finde to halvdele af den uheldige person. Hvis en krokodille snupper dig, er der intet spor efterfølgende. Så mange af de forsvundne mennesker som aldrig findes igen, er måske endt i maven på en krokodille.

Bøfler er også helt ekstremt farlige. Mens andre dyr som regel giver en eller flere advarsler før de angriber, så er det ikke tilfældet her! Ser den sig sur på mennesker i nærheden, så angriber den med det samme og slår alle ihjel. Jeg kunne godt mærke på de lokale folk, at bøfler er noget af det man har størst respekt for.

På gåturen så vi ant lions. Små insekter som graver et tragtformet hul i jorden. Når myrer triller ned i hullet, griber den dem, suger dem tørre og lader resten blæse væk med vinden. Meget småt, men det var første rigtige møde med et rovdyr på turen.

Solnedgang i Sydafrika

Eftermiddagen blev brugt på en ”sundowner”, hvor vi først kørte rundt i området ad veje og stier og kiggede på – og fotograferede - diverse vilde dyr. Bl.a. giraffer, gnuer og zebraer. Også en sjakal blev det til, men den var så hurtigt væk at der ikke kunne tages et ordentligt billede. Kort før solnedgang fandt vi frem til et udkigssted, hvorfra det var muligt at se solen gå ned bag bjergene i horisonten. Flot.

Dagen efter skulle jeg ud til Drakensbjergene – en tur som var bestilt ud over de inkluderede aktiviteter. Vi var derfor kun nogle få stykker som havde valgt at få denne oplevelse med. Men det var bestemt det hele værd.
Først så vi et område, som næsten kunne være taget ud af ”Det lille hus på prærien”. Det var nærmest en slags frilandsmuseum for guldgravertiden. Der bliver ikke gravet guld dér længere, men der er stadig guld i området, så med forbedrede metoder til at finde det, er det ikke umuligt at man snart igen kan opleve guldfeber.

Blyde River Canyon

Efter guldgraverbyen kørte vi til en canyon (kløft) i bjergene, som er den tredjestørste i verden (nummer et er Grand Canyon i USA). Et utroligt flot område med vandfald og klipper som har de utroligste former skabt af vandet gennem rigtig mange år.

Næste dag var vi en gruppe som blev kørt et stykke ud i området og sat af, for at gå videre til fods. Med bevæbnet guide. Normalt holder dyrene sig langt væk, når sådan en gruppe mennesker kommer gående, og skulle de nærme sig alligevel, kan de oftest skræmmes væk. Så geværet var ment som en sidste udvej, hvis fx en bøffel så sig sur på os.

Vi var ikke mere end lige startet på gåturen, da vi så friske løvespor. Vi fik kort efter en melding om at der var set flere løver lige i nærheden! Vi fulgte sporene i forsøg på at komme tættere på løverne. Men samtidig skulle vi naturligvis heller ikke så tæt på at det blev for farligt.

Vi blev ikke spist af løverne, men vi så dem heller ikke - kun spor efter dem, som kunne være sat få minutter forinden.

Elefanter

Sidst på dagen havde jeg meldt mig til en bådtur på Olifant River. Et stykke fra Nyati var der stadig så meget vand i floden at dette var muligt. Det blev en fantastisk tur. På dette stykke af floden, vendte den ene side ind mod Kruger Nationalpark, hvorfra en masse elefanter havde fundet ned for at drikke vand og gøre sig klar til natten. Flodheste var der også en del af, men igen var det kun det øverste af hovedet man så. Til gengæld kunne man se krokodiller som lå på flodbredden, mens de ventede på mindre dyr som måtte lægge deres vej forbi.

Dagen derpå skulle jeg endelig ind i Kruger Nationalpark. Med de mange dyr som findes der, og de oplevelser jeg havde haft på flodturen dagen forinden, var det noget jeg så frem til. Desværre endte det lidt skuffende.

På forhånd vidste jeg godt at der ikke er tale om en zoologisk have. Dyrene render frit omkring og der er ikke garanti for at se noget som helst. Parken er på størrelse med Jylland, så der er mange steder for dyrene at gemme sig.

Det startede også fint med masser af zebraer og gnuer, foruden elefanter, forskellige antiloper og fugle. Men ingen løver eller bøfler. Der blev et sted fortalt om at en leopard var set. Den forsøgte vi et stykke tid at opspore, men desværre uden held. Hele eftermiddagen så vi stort set slet ingen dyr.

Næste dag var der igen meget tidlig afgang. Jeg skulle på besøg på den lodge, som jeg havde set nogle dage forinden. Den med de næsten tamme geparder.
Stedet har et løve-avlsprojekt kørende, som bl.a. skal sikre mod indavl i områder hvor der ikke er så mange løver tilbage. Disse løver lever mere eller mindre vildt, men i lidt mindre indhegnede områder, som gør det en del nemmere at finde frem til dem.

Løver

I en indhegning havde de en ældre hanløve gående, som med sine nu 13 år er kommet godt op i årene. I naturen bliver de ofte ikke mere end 9-10 år, da de ofte bliver slået ihjel i interne stridigheder om territorier. Mens andre dyr som næsehorn etc. ofte nøjes med at skræmme rivaler væk, så kæmper løver til døden. Den gamle løve havde en lille familie med et par hunløver og nogle unger. Som jeg forstod det, bliver hunløver ikke meget ældre i fangenskab end i det fri, da de også kan have drabelige kampe internt i gruppen. Mens vi kørte rundt tæt på løverne lå de roligt ned, men holdt dog godt øje med os. Guiden sagde at jeg kunne prøve at rejse mig op i bilen – og i samme sekund jeg gjorde det, sprang hanløven op. Hvis jeg var steget ud af bilen, havde han kun skulle bruge endnu et sekund på at angribe. Her var bestemt ikke tale om tamme dyr.

Det er lidt snyd at se dyr på denne måde. Men jeg ville virkelig gerne tage billeder af løver (og om muligt leoparder, som også fandtes på lodgen) på rejsen, og det havde været lidt tyndt med mulighederne.

Tilbage på lodgen gik strømmen lige efter frokost. Heldigvis kom den tilbage i tide til at der kunne laves aftensmad. Sådan noget kan ske alle steder, men er nok noget hyppigere ude i den sydafrikanske bush.

Lidt ud på natten prøvede vi natsafari. Det var en sjov og underlig oplevelse, hvor vi i terrængående biler kørte rundt i mørket og forsøgte at finde dyr ved hjælp af stærke lygter. Vi fandt lidt aber og antiloper, men det stod vist ikke helt mål med anstrengelserne. Men så fik man prøvet det.

Grib

Næste dag var safarien slut for mit vedkommende. Jeg havde på forhånd valgt en tur på godt en uge, da jeg ikke tidligere havde prøvet en rejse som denne og havde frygtet at jeg det måske ville blive for meget med længere tid på stedet. Jeg kunne nok sagtens have brugt mere tid, men det havde været dage fyldt med oplevelser, så det var også fint nok at begynde den lange rejse hjem.
Turen hjem foregik ad samme rute som turen ud, blot med noget længere ventetid i Johannesburg.

Det har været en fantastisk oplevelse at jagte vilde dyr med kameraet. På den korte tid var det ikke meget jeg fik set af Sydafrika, men det var heller ikke meningen med turen. Til gengæld fik jeg set rigtig mange dyr og taget rigtig mange fotografier af dem.

 
Informationer og gode råd

Hvis man vil gå rundt i området, skal man ikke være meget dårligt gående! Omvendt behøver man dog heller ikke være i super form. Almindeligt gående med fornuftigt fodtøj kan fint klare sig.

Det kan være overraskende køligt morgen og aften, men lige så snart solen viser sig, bliver det lynhurtigt varmt. Bukser med lynlås-ben er som skabt til disse ture.

Man behøver ikke det største og dyreste spejlrefleks kamera (men har man det, vil det selvfølgelig være fint). Det er dog anbefalelsesværdigt med et kamera med stor zoom. Jeg havde selv et kamera med 24x zoom, og dét var bestemt ikke for meget. Ofte står dyrene nemlig på god afstand af os turister.

Solen er hård i Afrika. De eneste mennesker der soler sig er turister. Lokalbefolkningen sørger for at beskytte sig. Bredskygget hat, solbriller og solcreme med høj faktor kan anbefales - uanset årstiden du rejser på!

Man benytter specielle strømstik i Sydafrika. De har størrelse som dem i Storbritannien, men med runde ben.

Visse dele af Sydafrika, bl.a. Kruger Nationalpark, ligger i et område med risiko for malaria. I den tørre årstid anses risikoen for at få malaria for ret lille. Jeg valgte for en sikkerheds skyld at tage piller (Malarone) mod malaria mens jeg var i Sydafrika, men der var delte meninger om nødvendigheden på dette tidspunkt af året.

Mastercard og Visa kan benyttes de fleste steder. Dog ikke i souvenirboder og til drikkepenge. Så veksl lidt penge forud for rejsen. Det siges at kunne svare sig at gøre det hjemmefra. Husk dog at hver person maksimalt må have 5000 Rand med ind i Sydafrika. Husk at medbringe veksle-kvitteringen, for det tilfælde at du bliver spurgt ved indrejse.

Sydafrika har, som vel de fleste steder i verden, en udtalt brug af drikkepenge. Så husk at give lidt, specielt efter en god behandling på restauranten og til den ekstra opmærksomme guide. Bare fordi du ikke er vant til systemet med drikkepenge hjemmefra, skal du ikke stemple dig selv (og endnu værre: os turister som helhed) som værende fedtet. Det behøver ikke altid være de store summer der skal til. 20 Rand som gives sammen med et tak kan være alt der skal til.

Danske turister behøver ikke visum til Sydafrika, men passet skal (som ved de fleste rejsemål) være gyldig til et stykke efter udrejse. Desuden skal der være to blanke sider efter hinanden i passet. Det får et stempel ved indrejse som gælder som visum. Kun én side bliver brugt til dette, men der er et krav om to sider.

Hvis du forud for rejsen til Sydafrika har opholdt dig i et land med risiko for gul feber, uanset om det blot måtte være en mellemlanding, så skal du kunne bevise at du er blevet vaccineret mod denne sygdom.

Tjek reglerne forud for rejse til Sydafrika, da de kan være ændret siden ovenstående blev skrevet.

Sydafrika har hele 11 officielle sprog, og selv om engelsk kun ligger som nummer tre eller fire på listen over mest talte sprog (Afrikaans og Zulu er de mest talte), så var det mit indtryk, at det var dette sprog man slog over på, hvis man ellers havde problemer med at gøre sig forståelig overfor hinanden. Som turist klarer man sig fint med engelsk.

I Sydafrika er følgende en hyppig hilsen (den kan variere lidt):

Person 1: Hello, how are you?
Person 2: Fine, how are you?
Person 1: (I'm) fine

Altså en hilsen lidt som den man kan høre nogle steder i USA, men med svar på spørgsmålet, hvor de derovre blot svarer på spørgsmålet med samme spørgsmål 'How are you'.

Jeg har (endnu) aldrig været i Australien. Men Sydafrika minder mig om, hvordan jeg tror der er i Australien. Dels klimaet, men også i måden folk er på. Begge steder er der en hvid og en sort befolkning, som på det seneste er blevet mere jævnbyrdige. Dels er der lidt af en Wild West stemning outback, med folk som ser en nødvendighed i at opføre sig pænt overfor hinanden (på et tidspunkt kan man stå og mangle hjælp fra andre). Så man opfører sig (generelt) pænt overfor hinanden, også i trafikken, hvor man giver plads og hilser ad folk som med hensynsfuld kørsel har hjulpet en gennem trafikken. Det giver en rar stemning.

Tekst og fotos:
Erik Asmussen

For flere gode råd hvis du vil på safari i Afrika:

Africa Tours - Seværdigheder i Sydafrika

Safarieksperten - 10 råd til planlægning af safari