Alex & Katja på Maldiverne (Kuramathi Village)
19/1 - 1/2  2007

19/01-07 - Dag 1 - Transport

Efter en lang og nervepirrende rejse fra Kastrup Lufthavn lander vi endelig i Male, som er hovedstaden på Maldiverne. Rejsen startede ret hektisk, da vi allerede ved ankomsten til Kastrup lufthavn blev mødt af en gigantisk lang kø til check in. Køen gik helt ned til pølsevognen i terminal 3, så vi besluttede nødtvunget at indtage aftensmaden i form af to franske hotdogs, mens vi venter i køen. GODT at Katja fik mig overtalt til at tage lidt tidligere hjemmefra. Vi kom 2 timer før!

Da vi endelig havde fået vores bagage tjekket ind, skulle vi igennem det berygtede sikkerheds check, hvor der jo er kommet den nye regel omkring flydende væsker (Nye EU-regler for væsker i håndbagagen). Max 100 ml, som skal kunne være i  en gennemsigtig, genlukkelig pose med et rumfang på én liter. Det viste sig heldigvis at der var god "gennemgang" og vi befandt os i lufthavnen 30 minutter før vores fly afgang til München. Vi fik shoppet det mest nødvendige, såsom solcreme, læsestof og guf på rekord tid og besluttede derfor at købe en stor fadøl - som viste sig at være stor på hele 75 cl. Mens vi fik stillet tørsten, fulgte vi nøjsomt med på terminalen og undrede os over at der blev ved med at stå "Waiting for gate". Efter planen skulle vi flyve kl. 19:30 og klokken var nu 19:20. Det måtte desværre betyde forsinkelse, hvilket jo kunne blive kritisk i den sidste ende, da vi havde to connecting flights. München - Doha, Doha - Male. Det endte med at flyet blev en time forsinket på grund af storm over Tyskland, men det vigtigste var vi kom af sted og nu var første skridt på vejen til vores drømme destination. Næste udfordring var at piloten på grund af storm og store stykker metal på landingsbanen, ikke var i stand til lande flyet og derfor måtte flyve en runde omkring München, som åd vores beregnede ½ time op før næste fly. Det så nu efterhånden rigtig sort ud. Med en følelse af at være forfulgt af uheld, landede vi endelig i München, hvor jeg aftalte med Katja og et andet par, som også skulle til Maldiverne, at vi to herrer snørede vores løbesko og satte mod gate'en i lynets hast til vores næste fly til Doha. Vi ville forsøge at holde det tilbage, hvis det skulle vise sig at det endnu ikke var afgået før vi nåede derhen.

Til vores store held var flyet også her forsinket og ildrøde i ansigterne, nåede vi alle frem til gate'en. Det var et voldsomt stormvejr og folk snakkede i krogende om at fly trafikken sikkert blev stoppet og vi alle nok blev indlogeret på hotel til dagen efter. Vi krydsede fingre og efter 1 time, sad vi alle i flyet til Doha og ventede spændt. Efter 5 timers flyvetur landede vi sikkert og til tiden i Qatar i Doha lufthavn og humøret var igen i top. Vi var ikke til at skyde igennem. Nu skulle vi bare igennem den sidste tur, som var slut destinationen i Male. Godt udmattede og med en overall skidt fornemmelse i maven som 5-6 måltider flymad nu kan få et menneske til at føle, satte vi endelig fødderne på Maldivisk jord. Herligt! Det store smil stivnede dog hurtigt, da bagage båndet for 3.gang kørte rundt med en lille rød kuffert, som ikke var vores. Vi måtte indse at vores kufferter ikke var kommet frem og sikkert befandt sig et eller sted i Tyskland. Efter at have overbevist hinanden om at bagage kun var til besvær og man jo altid kunne købe sig lidt fornødenheder på ressortet, fik vi udarbejdet en property irregularity report. Sejlturen fra Male foregik i en Katamaran med en sejltur på 1½ time til øen Kuramathi island, som var vores endelige bestemmelsessted, Paradis på jord.

Vi blev mødt af smilende mennesker, som dog undrede sig over at vi kun havde en mindre rygsæk hver at slæbe på. Jeg tror at de to bell boys blev en lille smule skuffede, da deres udsigt til drikkepenge forsvandt som dug for solen i det ca. 35 grader varme klima. En herlig modtagelse med friske vaskeklude til at nette sig med og en iskold velkomstdrink fik os straks i godt humør. Vi var nået frem til tiden og vores sparsomme 13 dage var ikke blevet færre.

Souvenir shoppen havde gyldne tider og jeg har sjældent købt så meget skrammel i form af t-shirts, pastelfarvede shorts og hippie skjorter, som denne dag. Der blev handlet Italienske badeshorts, hvid skjorte med farlige dragemotiver, sharoner, bikini, tandpasta, etc. Ekspedienten kiggede lidt smilene og spurgte om vi ikke lige var ankommet i dag, da hun ikke lige havde set os på øen før. Vi måtte straks forklare at vores kufferter manglede og det ikke blot var en fetish for farvestrålende klæder med logoer af delfiner og surrealistiske vækster i alle former som snoede sig fra ærme til ryg, som havde trukket os til butikken, ca. 30 minutter efter vi var ankommet til øen.

20/01-07 - Dag 2 - Ø'en rundt

Vi fik gået en tur ud til sandbanken og kigget lidt på øen. Vi henvendte os i Maritim shoppen, hvor man gratis kunne låne snorkel, maske og svømmefødder, hvis man som os havde All inclusive. Det var godt nok med en ærgerlig fornemmelse vi tog imod det lånte udstyr, da vi 2 dage forinden havde investeret i sprit nyt snorkel udstyr for netop at undgå svømmefødder som strammer og utætte masker. Det skal siges at det lånte udstyr var over al forventning og sagtens kunne bruges. Efter at have shoppet lidt mere i den famøse souvenir shop, bevægede vi os tilbage til hytten for at slappe af og hvile benene efter en lang dags trasken rundt med bare tæer i sandet. Kl. 19.00 bankede det pludselig på døren og vi kiggede begge undrende på hinanden. Udenfor stod to unge drenge med vores kufferter og det spontane glædesudbrud udmøntede sig i store smil, gode drikkepenge og en del rygklapperi. Alle var vist glade og tilfredse i dag.

Vi fik straks tømt vores kufferter og mit nyindkøbte udstyr fik da også et kys eller to. Det skulle fejres og det blev det på Fung Bar, som var baren der hørte til Kuramathi village, hvor vi boede. Der blev konsumeret en del GT og Pina Colada den aften og ferien var nu rigtig startet.

Baggrund info

Øen Kuramathi island er ca.1 km lang og 500 meter bred, så man behøver ikke at bevæge sig langt for at få indsigt og en fornemmelse for overblik. Jeg har dog altid haft en god evne - næsten talent - for at fare vild, så for mit vedkommende forblev øen et stort mysterium til sidste dag. Der var stier som jeg var overbevist om havde rykket sig eller i det mindste så anderledes ud i dagtimerne end de sene nattetimer. Det lykkedes mig da også at få prajet en "taxa" i form af en golfvogn, da jeg en dag lige skulle et smut fra Fung Bar til vores hytte for at hente lidt fornødenheder og selvfølgelig var faret vild. Der blev grinet lidt i selskabet, da jeg først ankom 40 minutter senere. Månen og stjernehimlen var så flot, fik jeg vist bildt et par stykker ind. Har på fornemmelsen at Katja nok har snakket over sig for de fleste smilede lidt overbærende. Men øen består af 3 ressorts : Blue Lagoon, Kuramathi Cottage og Kuramathi Village, hvor sidstnævnte (hvor vi boede) var det mindst luksuriøse, men i vores målestok var så absolut helt fantastisk med herlig morgenmad, 3 retters frokost og 4 retters aftensmad. Alt sammen MEGET velsmagende og varieret. Det skiftede typisk imellem at være Buffet og Fixed Menu, så man typisk havde stor buffet den ene dag og en fast tilrettelagt menu den anden.

21/01-07 - Dag 3 - Dykkercentret

Det var blevet tid til at finde vores lokale dykkercenter og få indfriet nogle af de store forventninger vi havde om Maldivernes mangfoldige maritime paradis. Vi præsenterede os og faldt hurtig i snak med de mange muntre dykkere og kunne på deres store smil næsten fornemme et stort eventyr vente på os. Vi fremviste vores log-bøger og PADI licenser og fik fortalt om de mange gode dive sites omkring øen. Som altid blev vi selvfølgelig overtalt og overbevist om at certificere os yderligere og at en Nitrox certificering ville være det helt rigtige, da det jo ville give os mere bundtid, mindre chance for dykkersyge, etc. For mit vedkommende har jeg altid fået en dundrende hovedpine efter 2 dyk og med udsigt til at indånde mere oxygen og mindre nitrogen (kvælstof), kunne jeg med sikkerhed undgå den følelse af gedigne tømmermænd jeg altid får. Vi besluttede os for at hoppe på, men var lidt irriteret over at vi nu IGEN skulle bruge en dag og aften på at læse en bog og tage den tilhørende 25 spørgsmåls eksamen dagen efter. Det er altid det samme når vi rejser.... Sidst vi var i Thailand, skulle vi jo også lige dygtiggøre os med et Advanced Open Water inden vi havde fået et eneste dyk... Vi fik et par engelske bøger med hjem og lagde et stramt program. To kapitler før frokost, en snorkel tur og to kapitler efter aftensmad og så lige svare på lidt forberedende spørgsmål. Så var vi klar!

22/01-07 - Dag 4 - Dyk 1 + Nitrox eksamen

Vi ankom kl. 9.30 for at få en kort briefing omkring dive sitet - Three Palms, som vi skulle besøge. Sam, som var lokal divemaster forklarede omkring strømforhold og hvilke undersøisk liv vi havde mulighed for at udforske. Det var med store forventninger og  - med den fornemmelse i maven man altid har når det er mange måneder siden man sidst har dykket, vi ankom til båden. Jeg havde medbragt mit nye Canon IXUS 60 og forsejlet det i mit også ny tilkøbte undervandshus, hvilket jeg var meget spændt på at få afprøvet. Har før medbragt undervands engangskamera, men de har det som regel med at flække når man når dybere end den grænse som står på dem :-) typisk 5 meter. Jeg medbringer derfor altid 2-3 stykker i håb om at bare et ville overleve trykket, hvilket som regel lykkedes. Nu var jeg ude over alt dette og havde et undervandshus som gik til 40 meter med mulighed for at benytte blitz og få alle farver med. Herligt. "If it moves Shoot it with a Canon!". Vi var heldige og vi fik set 5 store eagle rays, som fløj over os med deres store vinger og lange haler. Det var et fantastisk syn og første gang vi så stiftede bekendtskab med disse undersøiske skabninger. Katja og jeg var begge overrasket over den gode sigtbarhed på ca.20 meter og de mange flotte fisk i alle regnbuens farver. Vi har før dykket en del i Thailand, men det var som om alle fiskene her på Maldiverne lige vil prale med en ekstra farvestrippe på ryg eller bug. Vi havde et rigtig godt dyk og var meget tilfredse indtil videre. Det var så forhåbentlig første og sidste dyk med almindelig ilt på denne ferie for i aften skulle vi gerne være certificeret til at indånde Nitrox. Vi tog på stranden, hvor vi nød at blive gennemvarmet af solens stråler, for man bliver faktisk kold efter 50-60 minutter under vandet. En tommelfinger regel siger at kroppen afkøles ca.15 gange hurtigere i vand end i luft. Tiden var kommet og vi skulle have testet vores viden om beriget luft. Det gik heldigvis godt og vi havde kun et par enkelte spørgsmål til prøven, som straks blev besvaret af vores tyske dykker instruktør Michela. Det var herligt at være færdig med kurset velvidende om at der nu ventede mange gode oplevelser uden dundrende hovedpine, som almindelig ilt typisk giver mig.

23/01-07 - Dag 5 - Dyk 2+3+4

Efter endt og bestået Nitrox kursus, var det blevet tid til at komme i vandet og dykke for fuld udblæsning. Vi havde dagen inden tilmeldt os 3 dyk et morgen -, eftermiddags og nat dyk, som er henholdsvis var kl. 9.30, kl. 14.30 og kl.17.00. Vi startede med en let morgenmad bestående af frisk frugt og stærk kaffe. Vores første dyk var på dive sitet Madivaru, hvor man typisk ligger på 25 - 28 meter og stedet er kendt for de mange hajer, som forekommer hyppigst når der er stærk strøm. Vi var naturligvis spændte for den eneste haj Katja og jeg har set var på Phi Phi island. Det var en leopard haj og derfor ikke lige den type man betegner som en rigtig haj. Det skulle vise sig at det første dyk virkelig skulle blive en oplevelse ud over det sædvanlige, da stedet faktisk vrimlede med hajer. Man følte sig næsten som i en James Bond film. Det var den hvid finnet rev haj, som kan blive ca.180 cm lang. For at sætte prikken over i'et kom der også en stime på 50-60 barracudaer med deres karakteristiske munde som åbner og lukker sig. Et sejt syn.

Som du kan se af ovenstående, fik jeg taget en del gode billeder af hajer. Også på dette dyk fik vi set eagle rays og en del af de mere almindelig forekommende fiske arter. Med de helt store smil smuttede vi på stranden og fik hvilet vores dovne kroppe. Kl.14.30, lige efter frokost skulle vi på vores andet dyk på et sted kaldt Boduga. Et efter sigende ganske fint sted for havskildpadder og moræner. Vi begav os muntre af sted på vores andet dyk. Her fik vi faktisk set store skildpadder, puffer fish og en del moræner som vi efterhånden skulle indse var et helt almindeligt syn på disse kanter. Vi var dog ovenud begejstrede for at opleve skildpadder på tæt hold. De var ikke særlig sky og det lignede faktisk at de fleste lå på bunden og fik sig en eftermiddags skraber. Sidste gang Katja og jeg fik set skildpadder var på en snorkel tur i Grækenland.... Ahh vi så vist også et mindre eksemplar på et dyk i Thailand. Efter nummer to dyk var jeg egentlig helt klar i hovedet og havde ikke den velkendte følelse af træthed og hovedpine, så det havde være besværet værd at tage det Nitrox kursus. Vi vendte næsen hjem mod hytten og tog et bad og et slag Yatzy. Vi skulle på dagens sidste dyk kl.18.00, hvor vi blev udstyret med lygter og en introduktion på det 20 meter store vrag vi skulle dykke på. Vi var ret spændte for det var vores nat dyk nummer 2. Vi havde kun prøvet det en enkelt gang på Phi Phi Island som en del af vores AOW certificering, hvilket vi huskede som en god oplevelse i 30 grader varmt vand og stjerneklar himmel. Det mest fantastiske var næsten at komme op fra dybet efter øjnene havde vænnet sig til mørket og se den helt klare og skinnene stjernehimmel. Før natdykket blev vi alle udstyret med små justérbare lygter og fik besked på at blænde lidt ned, da de mindede mest om en svejseflamme når de stod på fuld power. Vores instruktør fortalte at vi skulle undgå at lyse fiskene direkte i øjnene, da de jo ikke har øjenlåg til at beskytte sig mod lyset og derfor kunne blive nemme ofre for rovfisk hvis de blev blændet. Man placerede simpelthen sin hånd over lygtens kegle og spredte fingrene let. Hermed blev lyset bukket af. Det var et imponerende syn at se det store skibsvrag i skæret fra de mange lygter. Store stimer af napoleons fisk og papegøjefisk befandt sig både inden og ude for vraget. Jeg undrede mig lidt over at papegøjefiskene ikke havde pakket sig ind i en boble af slim for at beskytte sig mod fjender (hermed forhindre lugt/smag), men det gjorde de åbenbart ikke her på Maldiverne?! Fiskene ved vraget var ret store sammenlignet med dem vi typisk så om dagen og alt i alt var det godt og spændende dyk med mange store fisk kombineret med den mystik og eventyr som omgiver vrag dyk i mørket.

24/01-07 - Dag 6 - Dyk 5 - Hammerhead shark point

Klokken 5.15 om morgenen ringede vækkeuret og jeg bandede indvendigt at have gået med til at stå op så tidligt. Og så i vores ferie! Hvad gør man ikke for at kunne se vilde hammerhoved hajer i guds fri natur. Efter en hurtig tandbørste og lidt vand i ansigtet befandt vi os ved dykker centret ca.15 min efter. Vi fik en kort briefing om strømforhold og dybde. Dette dyk krævede at man som minimum var AOW (Advanced Open Water) eller havde OW og med dybde dyk som ekstra kursus. Vi skulle ned på omkring 30 meter vand i "the deep blue", som vores instruktør forklarede. Her skulle vi ganske enkelt bare ligge og vente på at heldet skulle tilsmile os og en flok hammerhoved hajer kom forbi ELLER vi løb tør for luft og skulle op til overfladen igen. Vi var alle trætte da vi sad på båden på vej til divesitet og trods mange timer i solen, var morgenblegheden total hos alle. Efter en sejlads på 20 minutters tid, sad vi alle klar fuld udrustet lige på nær et par enkelte som gik forvirret omkring. En af dem - en engelsk dame - spurgte med panisk stemme om nogen havde set hendes maske og da Katja kiggede undrende på hende og fortalte at den sad i panden på hende fik vi alle et godt morgen grin og humøret var i top. Vi gik hurtigt ned på 30 meter og svømmede til vores udkigspost. Jeg selv var ret træt, hvilket resulterede i at jeg i forvirringen fulgte en gruppe safari dykkere fra en russisk Live aboard gruppe. Da jeg var nået ned på omkring 33 meter i et djævelsk hurtigt tempo begyndte jeg at blive lidt usikker og da jeg hørte lyden af metal mod ilttank kiggede jeg op og så min gruppe over mig. Rigtig god start på dykket tænkte jeg lidt irriteret og svømmede op. Her lå vi og kiggede på de selvlysende plankton som fremkom, når man kørte sin hånd hurtigt igennem vandet. Det blev desværre ikke til hammerhoved hajer, så dem må vi have til gode næste gang vi besøger Maldiverne. Har dog lige fundet et billede på nettet så man kan se hvordan sådan en fætter ser ud.

Lidt skuffede luskede vi op til morgenmaden og fyldte i hovederne med god appetit. Vi besluttede os til at slappe af resten af dagen og gå en tur til sandbanken og bade. Vi fik dykket i alt 12 dyk og alle var virkelig gode dyk med massere af liv og farvestrålende oplevelser.

Vi havde en FANTASTISK ferie til Maldiverne og det kan klart anbefales som en rigtig herlig dase ferie. Tiden på disse atoller går med at svømme, snorkle, dykke og spise rigtig god mad, så hvis man endnu ikke har fået taget sit dykker certifikat, så er det her man gør det. Et af de klart bedste steder i verden at udforske livet under vandet med oplevelser du vil huske og have som evige minder.

Skååååål....

God tur til jer alle ;-)

Hilsen

Alex og Katja

 

Se flere billeder her!

Tekst og fotos:
Alex Hovgaard Nielsen