Det er nu ved at være ti år siden jeg gjorde noget ved drømmen om at rejse ud og se verden. Min første tur var til Grønland, så det virkede passende at genbesøge landet i år. I 2006 besøgte jeg Grønland i sensommeren, hvilket var en fantastisk oplevelse. Denne gang ville jeg opleve landet om vinteren – og det skulle vise sig også at være fantastisk.

Grønland er ikke et af de billigste steder at rejse til. Noget af det som kan gøre rejsen dyr er transport mellem byer og bygder. På denne tur var jeg kun i Kangerlussuaq (tidligere også kaldet Søndre Strømfjord), hvilket havde en positiv effekt på prisen.

Det kan altid være en udfordring at lægge planer. Ved rejser i arktiske egne kan man være sikker på at naturen altid står klar til at lægge hindringer i vejen for planerne. Jeg nåede faktisk at opleve alle de planlagte ting på min tur, blot ikke på de planlagte tidspunkter. En af de ting som gav udfordringer, var den globale opvarmning. På dette tidspunkt skulle der nok have været omkring -30 grader Celsius, men på turen nåede temperaturen aldrig ned under -20 og ofte var den endda tæt på varmegrader. For slædehunde som foretrækker at arbejde i -15 grader, kan det blive et problem.

Jeg havde købt rejsen hos Albatros Travel, som havde pakket en rejse med ting og steder at se i Kangerlussuaq, med kyndig vejledning af en stedkendt guide. Det betød dage tætpakket med oplevelser, så det bagefter kan være svært at fatte at jeg kun var i Grønland nogle få dage.

Rejsen startede hjemmefra meget tidligt om morgenen. Flyveturen tager lidt over 4 timer, og da grønlandsk tid er 4 timer efter dansk, ankommer man – ifølge uret – kort tid efter start. Dét ved hovedet og kroppen godt ikke er tilfældet, så det kan være svært at blive træt på de rigtige tidspunkter.

Fordi der var udsigt til varmt vejr de følgende dage, var den planlagte hundeslædetur lagt på første dag. Det hjalp med til at opbygge træthed, så det alligevel blev muligt at sove, da det blev nat i Grønland.


I Grønland er der mulighed for at køre med hundeslæde nord for polarcirklen. Kangerlussuaq ligger lige over cirklen, og er dermed den sydligste bygd i Grønland hvor dette kan prøves. Da det samtidig er det eneste sted som har en international lufthavn i brug, er det også det nemmeste sted at komme til udefra. Der skal selvfølgelig også være is at køre på, så det var ikke noget jeg havde mulighed for at prøve, da jeg sidst havde været her om sommeren.

Det var en sjov oplevelse! Skulle man være i tvivl om, hvad hundene selv syntes, kunne man nøjes med at høre på de triste hyl fra de hunde som ikke skulle være med til at trække slæder, men måtte blive stående tilbage.

Selv om jeg – og de andre rejsedeltagere – havde taget store mængder varmt tøj med, var det alligevel ikke nok til en tur på hundeslæde. Så til turen lånte vi anorak, bukser og luffer i varmt sælskin.

Med rejsedeltagerne fordelt på hundeslæder, gik slædeturen med erfarne førere, ud over de frosne søer og hen over snedækkede bakker. De 14 hunde foran hver slæde, tænkte ikke altid på slæden de trak, når de indimellem valgte at rende hver sin vej rundt om større sten eller huller. Men det var blot med til at give lidt overraskelser på turen.

Efter to timer var turen slut, og vi kunne tage tilbage til vores indkvartering, lidt ømme efter den bumpede tur – men samtidigt glade for at have oplevet Grønland set fra en hundeslæde.

Old Camp (klik for større billede)

Jeg og de andre deltagere på turen boede på Old Camp, ca. to kilometer fra flyvepladsen. Et vandrehjem som gør brug af nogle af de ældste bygninger i Kangerlussuaq. Området er anlagt af USA, da de i sin tid fik lov at bygge en militær flyveplads. De første bygninger var til det mandskab som skulle anlægge flyvepladsen. Efterhånden fik USA stadig mindre brug for flyvepladsen, så de endte med at sælge hele området for en dollar og dermed give Grønland en flyveplads som kan tage imod international lufttrafik.



Om aftenen gik turen i et køretøj, som kan klare de temmelig ujævne veje, til Restaurant Roklubben. Den ligger meget afsides, i en bygning som – måske ikke overraskende – oprindelig var en roklub. Nu er det en restaurant med rigtig god mad.



Mens jeg var i Grønland, blev der afholdt Arctic Winter Games, som er sportslege med deltagelse af alle arktiske lande. Startskuddet skulle i år ske i Nuuk. Men da der var meget dårligt vejr i Nuuk, kunne fly ikke lande dér, så en masse sportsfolk var strandet i Kangerlussuaq. Kronprinsen som skulle deltage i åbningen, var ligeledes i Kangerlussuaq, mens han ventede på mulighed for at flyve videre til Nuuk.
Lige i timerne op til den planlagte start, blev vejret i Nuuk så meget bedre, at man kunne påbegynde transport af prins og sportsfolk dertil. Så det endte angiveligt med kun en mindre forsinkelse.
Grønlands politikere har seriøse planer om at bygge en international lufthavn i Nuuk, uagtet at vejret ganske ofte er temmelig dårligt dér, mens Kangerlussuaq netop er anlagt et sted, hvor vejret næsten altid er godt. Endnu et bevis på, at man ikke behøver være intelligent for at blive politiker.

Kangerlussuaq (klik for større billede)

Jeg var træt da jeg gik i seng, efter en lang og begivenhedsrig dag. Men takket være jetlag, vågnede jeg alligevel tidligt.

Dagen startede med at guiden, som selv havde boet en årrække på Grønland og nu vendte tilbage nogle måneder hvert år, fortalte om Grønland og grønlændere. Det er altid interessant at lære noget om de steder man besøger.

En ting som blev nævnt, og som ikke kun gælder for Grønland, er at man kan aflæse meget om et folk ud fra deres ordforråd. Sprog er en pragmatisk størrelse, hvor der kun findes ord for de ting man har brug for at kunne beskrive. På grønlandsk findes f.eks. ikke ord for elefant og giraf. Ligeledes kan man på grønlandsk kun tælle op til 20. Der findes ikke højere tal. For et fangersamfund har der ikke været behov for at kunne tælle højere, end dagens fangst eller antallet af personer i gruppen.
Samtidig har fortid og fremtid ikke haft stor betydning i et samfund, hvor situationen her og nu havde betydning for overlevelse. Det ses i det grønlandske sprog, som ikke indeholder andet end nutid.

For øvrigt har grønlændere ikke flere ord for sne end vi har. Uanset hvad der måtte stå i diverse romaner.

På denne rejse var der tre ting jeg gerne ville opleve: En tur på hundeslæde, at se nordlys og så bare opleve Grønland.

Om aftenen var det tid at jagte nordlys. Kangerlussuaq ligger inden for det område, med den magnetiske nordpol som centrum, hvor nordlys optræder. Samtidige er der næsten altid godt vejr netop her, så det regnes for et af de bedste steder i verden at se nordlys. Derfor var forventningerne da også høje.

Vi kørte lidt uden for bygdens lys, for at få så gode muligheder som muligt. Der var mørkt og stjerneklart … og intet nordlys. Øv.

Da vi senere kørte mod Restaurant Roklubben viste sig et svagt nordlys. For mig som ikke havde set nordlys før, skulle jeg have andre til at fortælle mig, at der ikke bare var tale om en lysende sky. Det var dog en lidt flad oplevelse.

Jeg begyndte at sige til mig selv, at nordlys måtte blive en anden god gang.



Næste dag hørte vi om moskusuld. Moskusokser var noget, der på forsøgsbasis blev sat ud i denne del af Grønland for en del år siden. Det var dyr som var indfanget i Nordøstgrønland, hvor de levede vildt.

Det viste sig at lige dette sted tilsyneladende er rigtig godt for moskusokser, så de formerede sig voldsomt. Der er nu så mange at ingen rigtig har tal på dem (heller ikke selv om man tæller på dansk).

Moskusokser jages til brug for mad. Men da ulden er meget eftertragtet, er der også penge i pelsen.

Processen med at udvinde ulden er meget tung, hvilket afspejler sig i prisen. Men alligevel rives det ned af hylderne.



Senere på dagen kørte vi ud til Russell gletsjeren i en af de store, terrængående busser, bygget på basis af en lastbil. Undervejs ville chaufføren bevise at isen på søerne var tyk, så han drejede køretøjet ud over en af søerne på vej mod gletsjeren. Både bussen og isen holdt.

Russell gletsjeren er en af de aktive gletsjere som stadig leverer is (mange står enten stille eller er ligefrem ved at trække sig tilbage). Der er tale om den næstældste is i verden, kun overgået af Antarktis.

På gletsjeren kommer hele tiden nye lag, når det sner. I bunden af gletsjeren bliver trykket så stort at de nederste, ældste lag is presses ud.

Det var fantastisk flot at se området omkring gletsjeren. Noget is var hvidt eller blåt, andet var helt glasklart.

Næste dag skulle vi på tundra-safari. Ikke moskusokse-safari, for eftersom der på dette tidspunkt var jagtsæson, var der ikke store forventninger om at få dem at se. De trækker sig væk i denne tid.

Det var en dejlig tur, og eftersom vi ikke var stillet i udsigt at se moskusokser, blev vi heller ikke rigtig skuffet over at vi ikke så nogen.

Det var begyndt at blive koldere, så da først alt tøjet var kommet på, var der næsten helt ryddeligt på værelset. Jeg havde det meste på, som jeg havde slæbt med i kufferten.

Det er sjovt at man kan iføre sig undertøj, strømper, lange underbukser, skiundertrøje, endnu et par lange underbukser, skisokker, t-shirt, uldtrøje, vandtætte skibukser, halsdisse, halstørklæde, hue, varm jakke med fleece, solbriller og tykke støvler … og alligevel fryse. Men både fordi jeg havde mulighed for at pakke mig så godt ind, og fordi temperaturerne trods alt var beherskede, så nåede jeg aldrig at fryse rigtig på ferien.



Senere på dagen var jeg til kaffemik.

Kaffemik holdes typisk til børnefødselsdage og andre højtider. Man sætter et opslag ved den lokale brugs, Pilersuisoq, hvor alle inviteres til kaffemik en bestemt dato og eventuelt inden for et tidsrum. Herefter kan alle indfinde sig, som det bedst passer dem, ofte medbringende en lille gave. Der serveres mad, kaffe og masser af kage. Når man som gæst føler det er tid at tage videre, f.eks. hvis der står mange i døren og venter på en plads, vasker man kop og tallerken af og giver videre til en af de ventende gæster. Nogle gange dukker den samme person op lidt senere på dagen, for lige at få et ekstra måltid med.

Dem jeg besøgte, havde fejret deres bryllup med en kaffemik. De havde skrevet i invitationen at de ikke ønskede sig noget, men at folk meget gerne måtte tage kage med. På den måde lykkedes det dem at fejre dagen på et lille budget.



Om aftenen gik det igen til Restaurant Roklubben. Jeg tog mit kamera med. Nordlys havde jeg stort set opgivet, men bare for en sikkerheds skyld.

Men pludselig var der en årvågen person som opdagede nordlys. Denne gang mere tydligt hen over de omkringliggende bjerge. Pludselig var der ingen tvivl, selv for en person som mig, der tidligere havde haft svært ved at se forskel på lysende skyer og nordlys. Store grønne gardiner af nordlys kørte hen over himlen, og fortsatte da vi efter restaurantbesøget vendte tilbage til Old Camp. Sikken en oplevelse!

Næste dag var det tid at pakke sammen og rejse hjem.



Det har været en fantastisk tur til Grønland. Kangerlussuaq er ikke den kønneste af de grønlandske bygder og byer, men med hjælp fra stedkendte folk er der rigtig meget at se! Fra min tidligere tur ved jeg at der f.eks. også havde været mulighed for at tage turen helt ind på indlandsisen. Strander man en dag i Kangerlussuaq, er der altid mulighed for at tilkøbe sig ture ud i det fantastiske landskab. For mit vedkommende strandede jeg ikke, men havnede netop i dette vejrmæssige smørhul i Grønland, som havde været målet med turen.