|
|
|
|
||
menu |
USA |
tilbage |
||
|
Indhold:
|
Washington
og New York
Jeg har aldrig før været i USA, så nu syntes jeg at det var på tide! For at få mest muligt ud af min første tur til USA, valgte jeg at købe en færdigstrikket rejse hos et af de større rejsebureauer (Albatros Travel). På denne måde fik jeg set meget mere, end jeg selv ville have kunne finde frem til. Bare det at få hjælp til at finde frem til alle seværdigheder og til at få mest muligt ud af de få dage på rejsemålet, er meget værd! WashingtonFørste stop på rejsen var byen Washington D.C. "The District", som byens befolkning selv kalder byen, ligger syd for New York, hvilket betyder at det tager ca. en time ekstra at flyve dertil fra Danmark. Efter USA-målestok ligger den dog tæt ved både New York og andre større byer på østkysten, hvilket var et bevidst valg, da byen i sin tid blev grundlagt. Helt fra start har den været tiltænkt rollen som hovedstad.Noget af det første jeg opdagede, da jeg var landet i Washington D.C. er, hvor stort det hele er: Brede veje og bygninger som har fået lov at brede sig over et stort område. Det næste indtryk er, at trods størrelsen på byen, er den utrolig behagelig at færdes i. Der er mange grønne områder, og det er nemt at finde rundt. Vejene i den indre by er lagt i "et gitter", så veje i retning øst-vest har et bogstav, og veje som går nord-syd har et tal. Efter bogstaver og tal står desuden, hvordan vejen ligger i forhold til regeringsbygningen U.S. Capitol (NW (nordvest), NE, SW og SE). Enkelte, større veje går på skrå. Disse hedder noget med avenue. Lyder det forvirrende? Det er det ikke! Hvis du bor på et hotel indenfor dette vejnet, vil du indenfor en time efter ankomsten opleve, at du kan blive sat af næsten hvorsomhelst i byen, og stadig nemt finde tilbage igen. Du skal blot vide, hvilket gadehjørne, hotellet ligger i nærheden af. Har du stadig problemer, så vil du ikke stå længe og se fortabt ud, før en venlig amerikaner kommer dig til hjælp - dem har byen nemlig rigtig mange af! Det er muligt at komme rundt i byen med metro, bus og taxi - hvis der er for langt at gå. I modsætning til det overskuelige vej-system, kræver det lidt mere snørklet tænkning at finde ud af byens metro. Ikke fordi den i sig selv er specielt kompleks, men de har et zone-system som er mindst lige så bøvlet som det danske zone-system må opleves af turister her. Kort fortalt: På metro-stationen opsøges en billetautomat. Find rejsemålet i en oversigt på automaten, og se dér hvad billetten skal koste. Indtast dette beløb på automaten og indsæt pengesedler (eller kreditkort). Du får nu en billet, som giver adgang til at komme ned til metroen. Gem denne billet, for du skal bruge den igen når du skal ud! I Washington D.C. findes også "Tourmobile Sightseeing": Busser som kører i faste ruter mellem mange af byens seværdigheder. En billet giver ret til at hoppe af og på busserne ved de faste stoppesteder. Hver bus har - foruden chaufføren - en person siddende som fortæller om de steder og monumenter, bussen kører forbi. Jeg var heldig at have fået et hotel (Hotel Rouge), som lå dejligt centralt i byen - tæt på Det Hvide Hus. Flere af byens seværdigheder ligger dog et godt stykke fra hinanden, så da jeg startede med at besøge den kendte Arlington kirkegård, skete det med metro.  Arlington kirkegården (Arlington National Cemetery) er et af de steder, man bør besøge når man første gang er i Washington D.C. Siden borgerkrigen i USA har denne kirkegård kun været beregnet for landets helte: soldater - både krigsveteraner og soldater som er faldet i krig. Også landets præsident kan begraves her, hvis dette ønskes, da præsidenten jo er øverstbefalende. Indtil nu er kun to præsidenter dog begravet her: William H. Taft og - nok mest kendt - John F. Kennedy. Ganske kort tid før JFK blev skudt, havde han været på besøg på stedet. Han havde stået på en høj, kigget ud over landskabet og udtalt, at hér kunne han blive altid. Jackie Kennedy valgte derfor at lade ham blive begravet på Arlington. Hun ligger selv samme sted, sammen med to døtre de fik, hvor den ene var dødfødt, og den anden kun levede kort efter fødslen. På stedet brænder en evig flamme. Brødrene Edward ("Ted") og Robert ligger begravet tæt ved JFK. Det som gør mest indtryk, er de mange, mange, mange hvide gravsten, som står i lange rækker. På hver sten står navnet på den soldat som ligger dér. Øverst på stenen er sat symbolet for den religion, som soldaten tilhørte, hvis der var tale om en af de 30-40 godkendte religioner. Ateister og medlemmer af ikke-godkendte religioner har intet symbol på stenen. På Arlington findes også et stort monument for kvinder i krig. Den amerikanske borgerkrig er for øvrigt langt den blodigste som USA endnu har oplevet! I den krig døde flere end 2. Verdenskrig, Korea-krigen, Vietnam-krigen og senere krige - tilsammen! Rundt om i byen findes monumenter for de krige som USA har kæmpet i.
Udenfor templet er på et af trinene udhugget ordene "I have a dream". Her holdt Martin Luther King sin berømte tale.  Udenfor Lincoln Memorial findes et langt bassin: "Reflecting Pool", hvori den høje obelisk Washington Monument spejler sig. Stedet betyder meget for amerikanere. For mig var det største nok, at jeg her stod samme sted som Forrest Gump havde været. ... I byen ligger en række museer, som hører til Smithsonian Institute. Ens for disse museer er, at de er interessante - og gratis at komme ind på! Skal man rundt på alle museerne, kræver det dog mere tid end jeg havde. Jeg fik kastet et blik på National Air and Space Museum, og besøgte museet ved siden af: Museum of American Indian, fordi kantinen dér er langt bedre, med et stort udvalg af retter, inspireret af den mad, indianerne spiste i de forskellige egne af Nordamerika. Endnu et sted, som er et besøg værd, er regeringsbygningen U.S. Capitol. Udefra en meget flot bygning - ikke mindst om natten, hvor den store kuppel er oplyst. Under Capitol findes et besøgscenter "U.S. Capitol Visitor Center", hvor man bl.a. kan følge udviklingen af byen Washington, og se hvor hurtigt det gik, da det endelig lykkedes at få folk til at flytte til et tidligere sumpområde, primært beboet af myg. Forvent sikkerhedstjek mange steder i USA - efter 11. september 2001 er sikkerheden skruet voldsomt i vejret. Ved indgangen til besøgscentret under Capitol er sikkerhedstjekket fuldstændig som i lufthavnen: Gennemsyn af tasker, og af med sko og livrem ... og ikke noget med at tage mad eller væsker med! Min taske fik et ekstra grundigt tjek, da de åbenbart har en maskine som kan spore madvarer. Jeg havde ikke noget med, men havde kort forinden haft lidt tørret bøffelkød i den, som jeg havde købt på indianer-museet. Heldigvis havde jeg smidt resten ud, inden jeg gik ind i bygningen - ellers var jeg nok ikke blevet lukket ind. Hvis besøgende kun havde tid til at se én bygning, ville mange sikkert vælge Det Hvide Hus. Så dét skulle jeg selvfølgelig også se. Kun hvis man er amerikansk statsborger, og ansøger et halvt år forinden, kan man komme indenfor i Det Hvide Hus. Vi andre må pænt stå på afstand og kigge. Det er dog et besøg værd, og så gjorde det heller ikke noget at mit hotel lå i almindelig gå-afstand derfra. På dage uden specielle arrangementer, kan man komme relativt tæt på huset. Men tro ikke at præsidenten er hjemme bare fordi flaget er hejst. Først når du ser snigskytter på taget, kan der også være en chance for at få et kig på præsidenten. På min tur rundt i byen, fik jeg set flere krigs-monumenter til ære for de faldne i de store krige, som USA har deltaget i: National World War II Memorial (2. Verdenskrig), som ligger ved Reflecting Pool mellem Lincoln Memorial og Washington Monument. Et af de nyeste mindesmærker i byen, som indeholder en lav væg med guldstjerner, symboliserende alle de som faldt i denne krig. Korea War Veterans Memorial, som ligger nær Lincoln Memorial, med en række meget detaljerede statuer af soldater, som gjorde et stærkt indtryk. Her findes også en væg med en masse portrætter hugget ind - utrolig flot lavet! Et mindst lige så stort indtryk gør monumentet over Vietnam-krigen. Det består af en lang mur med navnene på alle de soldater som faldt i krigen. Disse og andre monumenter kan nemmest nås med Tourmobile busserne. Jeg havde kun få dage i Washington D.C. Men dog tid nok til at tage en lidt længere travetur fra Washington Monument og ud ad Pennsylvania Avenue. Når vejen bliver til M Street, er man nemlig i Georgetown. Dét er en helt anden type by end resten af Washington, med små, gamle huse, og en hyggelig kanal som ligger parallelt med M Street. Går man få hundrede meter mod syd for M Street, kommer man til floden Potomac River, som samtidig er statsgrænse. Kigger man til venstre, vil man se kysten slå et knæk, og en stor firkantet bygning (Kennedy Center for Performing Arts). Til venstre for denne bygning, ligger noget som ligner et almindeligt kontorkompleks. Dét er Watergate! Jeg skulle snart videre på rejsen, men der blev lige tid til et hurtigt kig indenfor i kirken "Cathedral of Saint Matthew the Apostle", en katolsk kirke, som forestod gudstjenesten i forbindelse med begravelsen af JFK.  Om aftenen besøgte jeg Capitol, for at se den oplyste bygning. Sikken et syn! PhiladelphiaDagen efter kørte jeg af sted mod New York. Afhængig af trafikken, kan turen gøres på omkring 4 timer. Da hotellet i New York først ville tage mod nye gæster sidst på dagen, tog vi en lille omvej og havnede i byen Philadelphia, som indeholder et af de vigtige tegn på USA's selvstændighed: The Liberty Bell (friheds-klokken).Skulle du finde på at gøre mig turen efter, så husk at få et kort på Independence Visitor Center, hvor der er forslag til, hvad man kan se i byen. Ud over den berømte klokke, og bygningen Independence Hall, som ligger ved siden af bygningen som rummer klokken, er det dog nemt at finde mere interessante steder i USA. New York CitySå nåede jeg til New York City! Byen består af fem bydele, hvoraf en af dem er Manhattan, med ca. 2,5 millioner indbyggere. Dette er nok langt den mest besøgte del af N.Y. og også der hvor jeg skulle bo resten af min ferie.Byen var oprindelig hollandsk og hed Ny Amsterdam. Den blev angiveligt købt af bosiddende indianere for et ganske lille beløb. Efter byen blev amerikansk, blev der indført samme system med "gitter-gader" som i Washington, der gør det dejligt nemt at finde rundt i byen, så længe man kan talrækken.  New York City er ganske anderledes i forhold til Washington D.C. Mens man i Washington har bygget lavt men til gengæld bredt, er New York meget tættere bebygget - og med meget højere bygninger. Dette var også tydeligt, da jeg så mit værelse på hotellet. Det var bestemt ikke stort. Det var dog stort nok - og hotellet lå rigtig godt, ganske tæt ved den store Central Park, og ved menneskemylderet og lysreklamerne på Times Square. Navnet Manhattan kommer fra indiansk, der skulle betyde noget med mange bjerge. Alt er dog blevet fladet ud for at gøre plads til byen. Kun i den store park i midten, Central Park, kan man se kuperet terræn og klipper. Et andet spor fra tiden hvor indianer færdedes her, er at man har bevaret den sti som de benyttede for at komme rundt. Den er selvfølgelig asfalteret som resten af vejnettet, men er ikke rettet ud som de fleste gader på Manhattan. Den har fået navnet Bredgade ... eller Broadway, og skærer sig gennem hele Manhattan. Den udmærker sig ved også at ligge ganske tæt på Wellington Hotel, hvor jeg boede. I modsætning til Washington er det svært at kalde New York for en flot by. Men der er meget mere liv i gaderne, og mange flere muligheder for at gå på restaurant og shoppe. Samtidig er byen - lige som Washington - generelt en sikker by at færdes i. N.Y. har tidligere haft store problemer med kriminalitet, men en årrække med nul-tolerance har rettet så meget op på tingene, at byen nu hører til en af de allersikreste storbyer at færdes i. Almindelig omtanke er naturligvis stadig nødvendig, ligesom der fortsat findes områder, som man med fordel kan vælge at undgå, hvis man går rundt om aftenen. Men sådan er det jo alle steder.  Første dag på stedet nåede jeg ikke andet end at få lidt at spise, og kigge på de mange mennesker og lysreklamer på Times Square. Dagen efter skulle der for alvor traves rundt på Manhattan. Med undergrundsbanen kørte jeg til det sydlige Manhattan, Brooklyn, hvor der fra Brooklyn Hights er en flot udsigt til Manhattans Skyline, med de mange skyskrabere. I dette område ligger også finans-centrum, med Wall Street (hvor der engang stod en mur for at beskytte Ny Amsterdam mod indianere). Derefter gik turen til Ground Zero. Selvom jeg har set film fra katastrofen 11. september 2001, har jeg haft svært ved helt at forestille mig, hvordan det egentlig må have føltes for folk som befandt sig nær tvillinge-tårnene. Efter selv at have været der, har jeg stadig svært ved at forestille mig det. Men jeg tror at det må have virket som verdens undergang lige da det skete! Jeg kiggede på de høje bygninger som stod i området - og selv om de for mig var voldsomt store, så var det ingenting i forhold til størrelsen på de bygninger som faldt. Skræmmende! Det meste af denne tekst, er sikkert lige til at benytte som rejsetips, også flere år efter det er skrevet. For Ground Zero er sagen anderledes. Her sker rigtig meget lige nu. I skrivende stund har man igennem længere tid arbejdet på fundamenter til nye bygninger og på metroen i undergrunden. Nu er nye bygninger ved at skyde i vejret. Fundamenterne fra tårnene som faldt, vil blive bevaret som monumenter for en dag, man ikke vil glemme. I gadeplan er der ikke andet at se, end en byggeplads. Men i en bygning lige ved Ground Zero, som rummer One World Financial Center, kan man besøge Vinterhaven (Winter Garden), hvorfra man har et godt kig ned på byggepladsen. Ved siden af Ground Zero ligger kirken Saint Paul's Chapel, der som den eneste bygning i området slap uden skrammer, da tårnene faldt. Kun ét af de træer som står omkring kirken væltede. En kunstner har efterfølgende lavet en afstøbning af roden fra dette træ. Denne kan ses ved en anden kirke i nærheden: Trinity Church.  Det truede længe med regn, uden dog at blive til noget, så det var muligt at gå en tur hen over broen Brooklyn Bridge, mens solen gik ned. På grund af skyer, var selve solnedgangen skjult. Men det var stadig et fantastisk syn, at se alle lysene blive tændt i byen, mens jeg gik over broen. Næste dag kom den regn, det et stykke tid havde truet med. Det var selvfølgelig lidt ærgerligt, men det skulle vise sig kun at blive denne ene dag på min USA-rejse at det rigtig regnede. Og da regn ikke er et sjældent fænomen i New York, så hører dette jo næste med som en del af et rigtigt N.Y.-besøg. Dagen startede med en tur igennem Central Park. Lige før parken gik turen forbi Dakota Building. Det var i porten til denne bygning at John Lennon blev skudt i 1980. Yoko Ono, som stadig bor i bygningen, har fået anlagt et lille mindested "Strawberry Fields" i Central Park på den anden side af gaden. Da Central Park i sin tid blev tegnet, var det meningen at der kun skulle være én statue i parken. Siden er der dog kommet mange flere til. Bl.a. så jeg en statue af H.C. Andersen, og af Alice i Eventyrland. Parken er et fantastisk sted - specielt selvfølgelig hvis det ikke regner. I løbet af tiden i New York, benyttede jeg mig flere gange af muligheden for at trave gennem parken, eller snuppe en kort pause fra byens larm. Mange Newyorkere benytter parken som deres egen baghave, men parkens størrelse gør, at det alligevel er nemt at finde ro. Jeg smuttede lige indenfor et par af de museer som ligger "Uptown" på vejene omkring Central Park: Guggenheim (interessant bygning - ikke så interessant udstilling) og American Museum of Natural History ((Naturhistorisk Museum) meget interessant - og mange besøgende). Dagen efter var jeg på en ny travetur i byen. Denne gang "Downtown" til Little Italy, som virkelig er blevet lille. Naboen, China Town, som jeg også besøgte, er ved at overtage den tidligere italienske bydel. China Town er den tættest befolkede del af New York. Da der her findes både skole og masser af asiatiske butikker, er der mange beboere som aldrig kommer udenfor denne bydel. I det hele taget findes der mange mennesker på Manhattan som sjældent - eller aldrig! - forlader øen.  Sidste del af dagen gik med en to-timers sejltur med et skib fra Circle Line. Turen gik ud omkring Ellis Island og Frihedsgudinden, og videre op langs Manhattan. Er vejret godt, er dette noget man virkelig bør gøre, når man besøger New York! Solen skinnede fra en delvist skyfri himmel, og det skib jeg var med, havde ingen overdækning på det meste af øverste dæk, hvor jeg befandt mig. Så jeg var glad for at have husket solcremen, ellers var resten af ferien nok blevet mindre sjov. Der blev kigget på endnu mere i byen, end jeg har nævnt her, såsom de fredede støbejerns-huse og den mærkelige Flatiron bygning, som regnes for at være en af de allerførste skyskrabere. Fra New York gik turen hjem igen. Den kortere rejse hjem, sammenholdt med gode flyveforhold, gjorde at turen hjem var ca. en time kortere end flyturen til Washington. Gode rådForvent ikke at morgenmad er med i prisen på hotelværelset! Som regel kan man - mod betaling - spise på hotellet. Men især på Manhattan er der mange restauranter som serverer morgenmad.Husk drikkepenge! Hvor det i Danmark mest er noget man benytter, hvis man vil belønne en specielt god behandling, så er sagen anderledes i USA. Dér får mange mennesker en meget lav løn, og er afhængige af det ekstra beløb som du lægger! Typisk betaler man 15-20% i restauranter og 10-15% i taxaer. På hotellet lægger man typisk 2$ pr. person til personen som gør rent på værelset, og man giver også lidt penge, hvis man får hjælp med at bære kufferten op på værelset. Central Park i New York er så stor at den kan virke uoverskuelig. Som en lille hjælp, findes på mange lygtepæle et lille skilt med et nummer. Dette nummer svarer til de gader, som ville have været netop på dette sted, hvis parken ikke havde været der. I New York kan det betale sig at købe et MetroCard, som giver ubegrænset adgang til at køre med metro og busser i en fast periode. Ligeledes er det hurtigt pengene værd, at købe et kuponhæfte "New York City Pass" til en række museer og andre seværdigheder i byen. Dette købes på et af de steder, som hæftet giver adgang til. F.eks. Guggenheim.  Tekst og fotos:
|
|
||
|
© Baseman.dk. © Erik Asmussen (artiklen og tilhørende fotos). All rights reserved. |
