menu
tilbageKyoto og Tokyo
Hiroshima, Miyajima
juli-august 2015
Rejsebeskrivelse
Noter, tips og tricks
Jeg har længe gerne ville se Japan. I 2011 troede jeg at det endelige ville lykkes. En rejse rundt i landet var købt og kufferten var næsten pakket, da en tsunami skabte problemer, så jeg ikke kunne komme af sted. Men nu gjorde jeg et nyt forsøg, denne gang købt som pakkerejse hos Albatros Travel … og denne gang lykkedes det.
Man siger at de bedste tidspunkter at besøge Japan på, er i foråret, når kirsebærtræerne blomstrer og om efteråret, når de mange træer skifter farve. Jeg havde dog været nødt til at lægge ferien i slutningen af juli. Det betød godt nok højere temperaturer om dagen, men også lunere aftener og færre turister at stå i kø sammen med.
Jeg havde på forhånd gruet for den lange flyrejse og de høje varmegrader, måske endda krydret med massiv regn. Noget af det kom til at holde stik, men så var det alligevel ikke værre.
Turen til og fra Japan foregik med Finnair, så der var en mellemlanding i Helsinki. Ventetiden i Finland var ikke lang, og Helsinki ligger næsten på vejen til Japan, så det gik fint. Lufthavnen var vokset en hel del siden jeg sidst havde besøgt den i 2007 på vej hjem fra Kina. Men den er stadig rimelig overskuelig.
Flyturen fra Helsinki til Osaka var ikke så behagelig. Flyet var fint, og betjeningen ligeså, men på økonomipladsen er der bare ikke plads nok, hvis man har lange ben. Så det var ca. 9 1/2 time med at skifte mellem en masse ubehagelige siddestillinger.
Men frem kom jeg - og det til flot solskin, i modsætning til regnvejret hjemme i Danmark.
Temperaturen var over 30 grader og luftfugtigheden virkede høj, så det var en voldsom oplevelse at træde ud fra de nedkølede sale i lufthavnen.
Lufthavnen i Osaka ligger ude i vandet på en lille ø, hvorfra man kan køre ad en bro til Osaka by. Derfra gik turen videre til Kyoto, som næsten er vokset sammen med Osaka. Vi placerede kufferterne på hotellet, men kunne endnu ikke checke ind.
Lækker mad (klik
for større billede)
Vi startede med en travetur rundt i Kyoto, med et stop på en restaurant, som næsten udelukkende betjener landets egen befolkning. Turister kan ikke finde den (og jeg ville også have problemer med at finde den igen, da jeg kun har oplysninger om stedet skrevet på japansk). Men det var en virkelig interessant frokost med en masse små retter, hvoraf mange var noget jeg ikke har set før. Det så godt ud og smagte også godt. Det var også det første møde med den japanske skik, at man ikke træder indenfor med sko på.
Efter maden gik vi videre rundt i byen.
Kyoto er den eneste storby i Japan, som undgik bomber under anden verdenskrig. Byudviklingen har dog ikke været skånsom over for de gamle huse, men templer og helligdomme har man ikke turde røre ved.
Vi besøgte et område med mange små og store helligdomme – og med en masse af de flotte orangerøde porte, som viser at det er Japans gamle Shinto religion det handler om. Det var et besøg værd, selv om blot lidt trappeklatring var besværlig i den varme, fugtige luft.
Kyoto ligger i en "gryde" mellem bjergene, hvor der kan blive koldt om vinteren og rigtig varmt om sommeren. I forvejen var det solrigt, varmt og lummert, da jeg ankom til Japan. Det er samme fornemmelse som at træde ind i et varmt drivhus.
På vej tilbage mod hotellet afprøvede vi metroen, med en anordning som minder om rejsekortet. Også her skal stemples ind og ud. I princippet lige så besværligt som den danske version. Men her så praktisk lavet, at vejen til og fra perronen går gennem sluser med check ind og ud, så det ikke er nemt at glemme.
Så kunne vi komme tilbage til hotellet, checke ind, og få et lille opfriskende bad, inden det var tid at komme ud og spise aftensmad: På en restaurant der serverede wagyu-kød (det der på dansk kaldes kobe-kød). Det var utrolig lækkert.
Tilbage på hotellet var jeg temmelig groggy efter alt for lidt søvn og alt for meget varme. De lidt over 30 grader virkede voldsomt. Men i juli kan temperaturen godt være højere, og i august og september kan graderne komme endnu højere op.
Torii (klik
for større billede)
Næste dag startede med lige den af de beskrevne aktiviteter, som jeg havde frygtet lidt: En cykeltur i udkanten af Kyoto. Dels er det ved at være længe siden jeg har siddet på en cykel, dels havde jeg ramt en ret varm tid at besøge Japan.
Frygten var ubegrundet. Man glemmer åbenbart ikke sådan lige at cykle. Efter et par usikre meters kørsel, var jeg derudaf. Sidst på cykelturen endda i smalle gader, med biler, knallerter, andre cyklister og gående, i begge retninger, med omvendt færdselsretning. Og det gik fint. Varmen var mere et problem. Selv om vi startede med cykelturen fra morgenstunden, var det allerede varmt. Så sveden drev på hele turen.
Turen foregik i den vestlige del af Kyoto, i området Arashiyama, som ligger flot nær bjergene. Her ligger også det UNESCO-fredede Tenryu-ji tempel med en flot zen-have.
Guldtemplet (klik
for større billede)
Efter cyklerne var afleveret, gik turen videre, med tog, til den nordlige udkant af Kyoto, til Guldtemplet. En flot bygning, beklædt med bladguld.
Vi spiste frokost på et af de fineste hoteller i Kyoto, der ligger lige ved Nijo-borgen. Ikke et sted der havde været økonomi til at overnatte på, men en frokost kunne det da blive til. Hotellet, jeg boede på, var noget mere enkelt. Men fint, med pæne værelser og - ikke mindst - en central placering.
Nijo (klik
for større billede)
Videre gik det til Nijo-borgen, som er opført af landets Shogun i 1603. Den er Japans bedst bevarede, bl.a. med "nattergalegulv" - et trægulv, konstrueret så det giver lyse knirkelyde når man træder på det. Dette var lavet, for at forhindre snigmordere i at nærme sig, uden at blive hørt.
Efter en pause på mit hotel, til et brusebad og tørt tøj, sluttede dagen i Gion-kvarteret. Den gamle del af Kyoto, hvor det endnu er muligt - hvis man er heldig - at se Geishaer. Vi var heldige. Et par geishaer (eller maikoer (geisha-lærlinge) kom travende hurtigt ned ad gaden. De stopper ikke for turister og var hurtigt væk igen.
Næsten dag var det med at komme tidligt op og få en hurtig omgang morgenmad, inden turen gik mod nærmeste togstation. Fra Kyoto gik turen til Hiroshima med hurtigtoget Shinkansen. Dér så vi en rørende og skræmmende udstilling om atombomben der faldt i august 1945. Det var hårdt at se, og nogle steder gik jeg hurtigt forbi, for ikke at komme til at tude midt i en sal blandt en masse andre mennesker.
Derefter gik turen videre til et konferencecenter som lå ved siden af udstillingen. Her spiste vi frokost. Det var lækkert, men nogle af de tidligere restaurantbesøg havde været så fantastiske, at det fik dette besøg til at blegne.
Vi gik tur i området, og var bl.a. på netop det punkt, som atombomben detonerede over. Kort derfra står ruinen af en nu UNESCO-fredet bygning, der som en af de eneste bygninger ikke kollapsede fuldstændig. Den står nu som symbol på en tid som ikke må komme igen.
Hiroshima sporvogn (klik
for større billede)
I området findes sporvogne. En af dem er endda en restaureret sporvogn fra 1940'erne. Efter bomben faldt, var sporvogne det første transportmiddel som kom i brug igen.
Torii (klik
for større billede)
Vi tog med en sporvogn helt til endestationen. Herfra sejlede vi ud til Miyajima, hvor den berømte flydende torii-port befinder sig. Det var lavvande da vi ankom, så man kunne se at den havde jordforbindelse. Men efterhånden begyndte det at blive højvande, så illusionen af en flydende port blev genetableret inden vi igen sejlede tilbage.
Det var igen en varm dag - og denne gang måtte skyerne ofte vige for en stærk sol.
Vi kørte tilbage til stationen, hvor vi fandt et område med en masse små restauranter. Jeg valgte en som serverede sushi. Der fik jeg en ret med fem stykker frisklavet sushi, en gang miso-suppe og en lækker (ikke så køn, men utroligt velsmagende) æggekage-agtig ting med nudler mm. Det hele kostede 1050 yen - altså noget som ligner 60 kr. Utroligt!
Så gik turen med Shinkansen tilbage til Kyoto station. Og derfra tilbage til hotellet, hvor det lige kunne blive til en afskylning, inden det var på hovedet i seng.
De lange dage, det varme vejr og de mange oplevelser kunne mærkes. Men det hele var så fantastisk, at jeg ikke ville gå glip af noget.
På rundrejser som den jeg var på, bestemmer man selv, hvor mange af de planlagte ting, man vil deltage i. Men typisk tager man (jeg) alt hvad der byder sig, så udbyttet af rejsen bliver størst muligt. Denne dag var sat af til at vi kunne gøre hvad vi ville. Dog var der mulighed for at melde sig til en japansk te-ceremoni, hvilket jeg gjorde.
Efter at have sovet lidt længere, end der ellers havde været mulighed for de tidligere dage, gik jeg en lang tur rundt og kiggede på byen og dens indbyggere. Jeg fandt et stort fødevare-marked med især masser af fisk og blæksprutter, og ting jeg ikke kunne gætte hvad var.
Ved frokosttid fandt jeg en lille restaurant nær fiskemarkedet som så spændende ud. Der stod kun ting på japansk, men som med mange restauranter, var der billeder af de retter som de serverede. Så jeg gik ind, pegede på billedet af den ret jeg ville have, og på et billede af en fadøl, og det fik jeg så. Det var virkelig lækkert, utroligt friskt og lige så flot arrangeret som på reklamebilledet. Betjeningen var venlig (omend ikke engelsktalende) og hurtig - og da jeg efter endt måltid rejste mig for at betale, kom der en rigtig japansk hilsen fra hele køkkenet (som der var frit udsyn til). Men så kostede det også omkring 100 kr. Folk der siger at Japan er dyrt, kan umuligt sammenligne med danske priser.
Jeg fik fundet et postkontor - ved hjælp af tegn og fagter fra en hjælpsom vagt, der ikke kunne et ord engelsk - og sendt nogle få rejsepostkort (en skik som vist er ved at forsvinde), og handlet lidt souvenirs. Derpå gik turen tilbage til hotellet, til et hvil, afskylning og tøjskift inden aftenens te-ceremoni.
Den aften kom der regn. Det var eneste gang på hele turen, og egentlig virkede det mere opfriskende end til besvær.
Te-ceremoni handler egentlig ikke så meget om selve teen. Det er mere et symbol på hele Japans historie, med kalligrafi, origami, havekunst og kimonoer, samlet i en ca. fire timer lang proces - hvor vi kun så selve fremstillingen af teen. Ved en speciel fremgangsmåde oppiskes te-pulver i korrekt tempereret vand.
Bagefter var vi nogle stykker som fandt en restaurant, hvor den fik hele armen med en masse lækker mad og sake (som i dette område serveres kold - og smager ret godt). Men så blev det også omkring 300 kr. pr. person.
Så blev det tid at rejse fra Kyoto til Tokyo. Det skulle ske med den ultrapræcise og effektive Shinkansen. Toget har dog ikke plads til kufferter, så de blev fra morgenstunden sendt afsted med lastbil.
Vi ankom til Tokyo med Shinkansen og gik til hotellet. Værelserne var allerede klar, så vi kunne få nøglekort og parkere håndbagagen på vore værelser, inden vi gik ud i Tokyos gader. Kufferterne var stadig undervejs i lastbil.
Hotellet lå i et forretningsområde med mange restauranter. Ikke alle restauranter finder plads i gadeniveau, så hvis man kigger efter restauranter, skal man huske også at kigge op. Mange steder skal man tage en elevator op til etagen med den restaurant man ønsker at besøge.
Hele byen, med opland, fylder som Fyn og har 30-40 millioner mennesker. Selve Tokyo by har omkring 13 millioner. Der er mennesker overalt, som var det konstant myldretid. Men når det virkelig er myldretid, 7:30-9:00 og 16:00-20:00, er der rigtig mange mennesker.
Tokyo (klik
for større billede)
Vi gik til den nærmeste station og tog toget ud Harajuku Station, til et af de større templer, Meiji Jingu. (Med port, altså Shinto). Vi kørte videre til Shibuya Station som lå lige ved Tokyos mest befærdede fodgængerovergang. Selv om det ikke var myldretid, var det alligevel vildt at opleve - og selv prøve. Det er en af de fodgængerovergange, hvor der skiftes til rød for biler og grøn for gående i alle retninger på én gang. Dermed kan man gå diagonalt over, hvis det er den korteste vej. Det ser voldsomt forvirrende ud, med gående i alle retninger, men også ret så effektivt.
Næste dag startede med en tur til verdens største fiskemarked. Og stort var det. Da japanerne går meget op i at fisk skal være frisk, var der dog ikke megen fiskelugt, trods de mange ton fisk som allerede havde været gennem området, inden vi kiggede forbi. Det siges at fiskemarkedet snart flytter til et område i udkanten af byen.
Kejserpalads (klik
for større billede)
På vejen videre derfra gik vi gennem Tokyos dyreste område, Ginza, med de fineste butikker og den dyreste beliggenhed. Vi nåede ud til Kejserpaladset, som ligger flot i et stort, åbent område i Tokyo. Man kan dog ikke komme indenfor, og kejseren bor vist heller ikke dér.
Derefter var dagen fri.
Jeg tog med en kommende Japan-guide, som var med på turen, ud for at kigge lidt mere på Tokyo. Det blev bl.a. til en tur i "manga-gaden" Takeshita Dori, nær Harajuku Station, med de spøjse butikker og til tider underligt klædte japanske unge. Derpå "katte-gaden", nær Nippori Station, hvor der i området Yanesen findes Yuvake Dandan trappen, som er et fristed for katte. Vi så dog kun to katte, men det var et hyggeligt sted med nogle af Tokyos ældre huse og en anden og roligere stemning end de steder vi ellers havde set i byen. Med den fokus på katte, også i forbindelse med mærket Hello Kitty, skulle man tro at der var noget religiøst over det. Men det er der ikke, i Japan kan man bare godt lide katte.
Tokyo Skytree (klik
for større billede)
Sidst på dagen besøgte vi verdens højeste fritstående radiotårn, Tokyo Skytree (som ligger over stationen af samme navn), hvor man med elevator kan komme 451 meter op, og se byen ovenfra. Klokken var næsten 22, så det var en natteoplyst by vi så ud over.
Tokyo by night (klik
for større billede)
Undervejs havde vi besøgt nogle små spisesteder, og gjorde det til en sport at pege noget tilfældigt ud, og se hvad der kom. I starten fordi alt kun stod på japansk, og betjeningen ikke kunne tilstrækkelig engelsk til at oversætte. Efterhånden gjorde vi det også på steder, hvor der ellers var hjælp at få på engelsk. Det gik rimelig fint.
Næste dag var der heller ikke noget program for dagen, så jeg tog med nogle få andre ud til den bydel i Tokyo, nær Akihabara Station, som kaldes ”Electronic Town”, hvor mange af byens elektronikbutikker er samlet. Der ligger elektronikbutikker mange steder i Tokyo, men her er der et område på størrelse med Sønderborg, hvor der ligger rigtig mange.
Resten af dagen gik med at kigge lidt på Tokyo sammen med den kommende Japan-guide, så hun kunne blive lidt mere dus med byen, og jeg kunne få set steder som jeg måske ikke selv have fundet på at opsøge.
Om aftenen holdt Albatros afskedsmiddag og – om ønsket – gav en drink eller lignende, til at runde en fantastisk tur af med. Efterfølgende var vi et par stykker som fortsatte ud i byen, hvilket var sjovt, men også gjorde det en anelse hårdt at stå tidligt op næste morgen, hvor turen igen gik den lange vej mod Danmark.
Flyturen hjem gik bedre end turen ud, måske fordi jeg var ekstra træt – måske fordi jeg sad og tænkte på de ting jeg havde oplevet.
Det havde været varmt på hele turen. Men bortset fra en enkelt aften, havde vejret været flot, og på grund af et begrænset antal turister på denne tid af året, havde det været nemt at komme til, når turistmålene skulle besøges.
Det var mange ord, som i virkeligheden kunne forkortes til: Japan er et fantastisk land, og det var en fantastisk tur.
Noter
Drikkevare-automater: Rundt omkring i det japanske
bybillede ses automater, hvor det er muligt at købe vand, sodavand
og iste. Nogle automater tilbyder også varm kaffe. De er rørende
enkle at betjene og billige at benytte. Indkast et beløb i mønter
(eller en 1000 yen pengeseddel (ca. 55 kr. i skrivende stund)),
hvorefter du har mulighed for at vælge mellem de drikkevarer som
maksimalt koster det indkastede beløb. Overskydende penge får du
retur.
Drikkepenge: Der betales ikke drikkepenge i Japan, hverken i restauranter, taxi eller til stuepigen. Det er slet ikke en del af kulturen. Dem der mener at service og drikkepenge hører sammen har aldrig besøgt Japan. Jeg har aldrig oplevet så højt et serviceniveau før, og det sker uden forventning om kontant belønning.
Drikkevand: Vandet i vandhanerne kommer fra bjergene og er rent nok til at kunne drikkes. Flaskevand er dog billigt og har en mere behagelig temperatur i sommervarmen.
Handelssteder: I og nær togstationer er der ofte en del butikker og restauranter. Japanerne er travle folk, så meget skal helst klares hurtigt, mens de er undervejs mellem arbejde og hjem.
Høflighed: Japanere er utroligt behagelige og høflige. Det er langt fra alle som kan andet end japansk, ud over måske nogle få ord på engelsk. Men man kommer langt med tegn, smil og et høfligt buk.
Klima: August-september kan det blive rigtig varmt i Japan. De høje varmegrader i det omkringliggende hav giver også mulighed for tyfoner. Med mindre man kommer til det nordlige Japan, bliver der til gengæld aldrig meget koldt. Der kan falde sne, men det er sjældent noget som bliver liggende.
Kriminalitet: Japan er et meget trygt land at færdes i, næsten uden kriminalitet.
Kø-kultur: I Japan står man pænt i kø! Det gælder også ved kørsel med tog, hvor man venter til folk er stået af (og giver plads til at de kan gøre det), inden man selv stiger på. Da alle opfører sig sådan, betyder det også at køer bliver lynhurtigt afviklet, så i virkeligheden kommer alle hurtigere frem på den måde.
Offentlig trafik: I bl.a. Kyoto og Tokyo er der noget som modsvarer metro, s-tog og tog. Man kan købe et kort til metroen som fungerer som med det danske rejsekort, hvor der skal checkes ind og ud. Derudover kan det være en fordel at investere i et Japan Rail Pass som giver fri adgang til JR (Japan Railways Group).
I Tokyo er toglinjen JR Yamanote Line en nem adgang til mange interessante seværdigheder. Den er dækket at Japan Rail Pass.
Penge: Det er en stor fordel at have kontanter på sig. Der tages dog mod betalingskort, såsom Visa og MasterCard, mange steder. Mønter findes i værdierne 1, 5, 10, 50, 100 og 500 Yen. Sedler i værdierne 1000 Yen og opefter.
Plads: I Japan skal mennesker deles om et lille areal, så land er dyrt og folk bor tæt.
Prisniveau: Japan får skyld for at være dyrt, hvilket ikke er korrekt. Der findes rigtig dyre restauranter i Japan, men langt flere som er rørende billige. Sammenlignet med danske forhold er det rigtig billigt at køre med det offentlige og også billigere at tage en taxi.
Sprog: Tog og metro viser skilte på både japansk og engelsk. På mange restauranter vises menukortet tilsvarende med engelsk oversættelse, eller ligefrem billeder af maden. En del japanere er gode til engelsk, men selv dem som ikke er, vil gerne prøve at hjælpe.
Strøm: Japan benytter 100 V og enten 50 eller 60 Hz. Stikket ligner det der benyttes i USA. På begge hoteller jeg boede på, var en af stikkontakterne udformet, så den kunne tage mod alle typer stik. Udstyr skal dog stadig kunne håndtere at V, og måske Hz, er anderledes end i Danmark.
Taxi: Chaufføren kan åbne og lukke døren ved tryk på en knap. Det regnes ikke for god stil selv at gøre dette – og kan også medføre komiske uheld, hvis man ikke er klar over at døren lige pludselig svinger op.
Toiletter: Der er flere ting jeg kommer til at savne ved Japan. For eksempel effektiviteten, høfligheden og den ro der er, selv blandt de travle mennesker. Men jeg vil også savne deres voldsomt avancerede toiletter! :-) På hele turen oplevede jeg kun toiletter der som minimum havde mulighed for varme i sædet, samt forskellige valg af skyl. Nogle skyllede endda automatisk, lige så snart man lettede måsen, og på nogle restauranter var der vandhane i toppen af cisternen, som automatisk startede når der blev skyllet ud, hvorved hænderne kunne vaskes uden at røre ved noget, og det brugte vand kunne anvendes til næste skyl.
Trafik: Der er venstrekørsel i Japan. Folk kører pænt, men mange steder er vejene smalle, og skal deles af både biler, cykler og gående. Der er ikke cykelstier, så cyklister kører på vejen eller fortovet.
Japan er utroligt rent. Selv om der ikke står skraldespande alle steder (ofte kun i nærheden af drikkevareautomater), så er der næsten intet affald på gader eller i tog og metro. Det er ikke en gang på grund af høje bøder for at smide ting, men simpelthen god opdragelse.
Drikkepenge: Der betales ikke drikkepenge i Japan, hverken i restauranter, taxi eller til stuepigen. Det er slet ikke en del af kulturen. Dem der mener at service og drikkepenge hører sammen har aldrig besøgt Japan. Jeg har aldrig oplevet så højt et serviceniveau før, og det sker uden forventning om kontant belønning.
Drikkevand: Vandet i vandhanerne kommer fra bjergene og er rent nok til at kunne drikkes. Flaskevand er dog billigt og har en mere behagelig temperatur i sommervarmen.
Handelssteder: I og nær togstationer er der ofte en del butikker og restauranter. Japanerne er travle folk, så meget skal helst klares hurtigt, mens de er undervejs mellem arbejde og hjem.
Høflighed: Japanere er utroligt behagelige og høflige. Det er langt fra alle som kan andet end japansk, ud over måske nogle få ord på engelsk. Men man kommer langt med tegn, smil og et høfligt buk.
Klima: August-september kan det blive rigtig varmt i Japan. De høje varmegrader i det omkringliggende hav giver også mulighed for tyfoner. Med mindre man kommer til det nordlige Japan, bliver der til gengæld aldrig meget koldt. Der kan falde sne, men det er sjældent noget som bliver liggende.
Kriminalitet: Japan er et meget trygt land at færdes i, næsten uden kriminalitet.
Kø-kultur: I Japan står man pænt i kø! Det gælder også ved kørsel med tog, hvor man venter til folk er stået af (og giver plads til at de kan gøre det), inden man selv stiger på. Da alle opfører sig sådan, betyder det også at køer bliver lynhurtigt afviklet, så i virkeligheden kommer alle hurtigere frem på den måde.
Offentlig trafik: I bl.a. Kyoto og Tokyo er der noget som modsvarer metro, s-tog og tog. Man kan købe et kort til metroen som fungerer som med det danske rejsekort, hvor der skal checkes ind og ud. Derudover kan det være en fordel at investere i et Japan Rail Pass som giver fri adgang til JR (Japan Railways Group).
I Tokyo er toglinjen JR Yamanote Line en nem adgang til mange interessante seværdigheder. Den er dækket at Japan Rail Pass.
Penge: Det er en stor fordel at have kontanter på sig. Der tages dog mod betalingskort, såsom Visa og MasterCard, mange steder. Mønter findes i værdierne 1, 5, 10, 50, 100 og 500 Yen. Sedler i værdierne 1000 Yen og opefter.
Plads: I Japan skal mennesker deles om et lille areal, så land er dyrt og folk bor tæt.
Prisniveau: Japan får skyld for at være dyrt, hvilket ikke er korrekt. Der findes rigtig dyre restauranter i Japan, men langt flere som er rørende billige. Sammenlignet med danske forhold er det rigtig billigt at køre med det offentlige og også billigere at tage en taxi.
Sprog: Tog og metro viser skilte på både japansk og engelsk. På mange restauranter vises menukortet tilsvarende med engelsk oversættelse, eller ligefrem billeder af maden. En del japanere er gode til engelsk, men selv dem som ikke er, vil gerne prøve at hjælpe.
Strøm: Japan benytter 100 V og enten 50 eller 60 Hz. Stikket ligner det der benyttes i USA. På begge hoteller jeg boede på, var en af stikkontakterne udformet, så den kunne tage mod alle typer stik. Udstyr skal dog stadig kunne håndtere at V, og måske Hz, er anderledes end i Danmark.
Taxi: Chaufføren kan åbne og lukke døren ved tryk på en knap. Det regnes ikke for god stil selv at gøre dette – og kan også medføre komiske uheld, hvis man ikke er klar over at døren lige pludselig svinger op.
Toiletter: Der er flere ting jeg kommer til at savne ved Japan. For eksempel effektiviteten, høfligheden og den ro der er, selv blandt de travle mennesker. Men jeg vil også savne deres voldsomt avancerede toiletter! :-) På hele turen oplevede jeg kun toiletter der som minimum havde mulighed for varme i sædet, samt forskellige valg af skyl. Nogle skyllede endda automatisk, lige så snart man lettede måsen, og på nogle restauranter var der vandhane i toppen af cisternen, som automatisk startede når der blev skyllet ud, hvorved hænderne kunne vaskes uden at røre ved noget, og det brugte vand kunne anvendes til næste skyl.
Trafik: Der er venstrekørsel i Japan. Folk kører pænt, men mange steder er vejene smalle, og skal deles af både biler, cykler og gående. Der er ikke cykelstier, så cyklister kører på vejen eller fortovet.
Japan er utroligt rent. Selv om der ikke står skraldespande alle steder (ofte kun i nærheden af drikkevareautomater), så er der næsten intet affald på gader eller i tog og metro. Det er ikke en gang på grund af høje bøder for at smide ting, men simpelthen god opdragelse.
Rejseskribent:
Erik Asmussen